Profile
Blog
Photos
Videos
20 dage tilbage i Asheville!
Does one need to say more? Vi sidder alle med splittede følelser. Efter at have været her i lang tid, nogle af de andre også sidste semester, savner vi vores familier og venner derhjemme, men tanken om at vi snart skal sige farvel til UNCA, Asheville, USA og ikke mindst hinanden, er en trist følelse. Det er underligt og surrealistisk at det snart er slut. Semesteret er gået så hurtigt:
På Torsdag er der "End of the Year" party. Eftersom det er tirsdag i dag, har jeg 8 undervisningsdage tilbage! Nu kommer hele indlægget til at lyde så trist, og det er det på en måde også. Men det er også ekstra fedt, for man forstår virkelig betydningen af at nyde øjeblikket og "make the most of the time you've got." Det bliver godt at komme hjem til DK alligevel, og det bliver skønt at se min familie og venner igen - helt ubeskriveligt dejligt! <3
Og så glæder jeg mig til at rejse rundt. Vi er færdig med eksamener d. 5 maj, og tager afsted d. 6 maj. Sarah, Blandine og jeg tager med Greyhund bussen til New York - og det tager 18 timer!!! Men det er billigere end at flyve, og det er hyggeligt, og med godt selskab (en skjult øl i tasken), og en masse timer foran os, skal det nok blive en awesome tur. Vi ankommer d. 7 maj, og jeg skal så hen til hotellet d. 10 om aftenen, så jeg er klar til at mødes med de andre 7.30 om morgenen d. 11. Så vi har 3,5 dag i NY ca, hvor der skal hygges, på bar og alt det unge mennesker som os elsker: shoppe (ikke at jeg har plads i tasken til noget som helst). ;) Så vi 3 får lige et par ekstra dage sammen, inden Blandine skal noget UN halløj i NY, Sarah flyver tilbage til England og jeg mødes med de andre.
Som altid, når jeg skal nye ting og møde nye mennesker, er jeg da begyndt at blive lidt nervøs. Tanken om at være uden de andre og have sagt farvel til dem, og så skal møde 12 nye mennesker, er lidt en underligt følelse. Men jeg ved jo også at det nok skal gå og blive skie fedt! Jeg er så spændt på de 21 dages rejse mod Los Angeles.
Turen ender d. 31 maj i Los Angeles, og mit fly hjem er d. 3 kl. 19.30. Så har lige fra d. 1 juni til 3 juni til at lave hvad jeg æn får lyst til. Måske noget med nogle af de andre fra turen, eller et par dagee på en strand i nærheden. San Fransisco er heller æn så langt væk, så der kan jeg også tage en tur op. Men selvom jeg er en planlægger til den store guldmedalje, vil jeg lade de dage stå åbne og se hvad jeg har lyst til, til den tid. Jeg skal flyve direkte fra LAX til København - 11 timers flyvning, men da om natten. Og så næsten med det samme videre til Aalborg hvor jeg lander 17.30 ca. Los Angeles er 9 timer bagud fordi det er vestkysten, så når jeg lander i Aalborg, er klokken 8.30 for mig, så det bliver lidt af et jetlag. Men jeg glæder mig også til at komme hjem, så måske det er en meget god balance der er lige nu: jeg har stadig knap 3 uger tilbage i Asheville, og så en månedes tid rundt i USA, inden jeg flyver hjem.
Så nu er det med at nyde tiden herovre, og det gør vi også:
Og nu begynder eksaminerne snart, en uge med eksaminer; Political Science eksamen er en aflevering som de andre vi har haft, som blot tæller lidt mere. Mass Comm. er en test værd 100 point, som er samme slags som de 5 andre tests vi har haft, bygget på de quizzez vi har haft og kapitler vi har læst, hvilket er 2 eller 3 hver quiz. Adolescent Literature er en aflevering hvor vi skal "teach a novel" - jeg skal lave en aflevering om hvordan jeg vil undervise "Divergent," så det er jeg lidt spændt på hvordan jeg får kringlet ;)
Sidste eksamen er American Literature Tradition, som er et essay baseret på "The Scarlet Letter," en meeeeeeeget gammel og keeeeedelig roman. Og så noget digtehalløj, så den er jeg meget spændt på - ligesom med min midterm i det fag, handler det her om bare at bestå. Men mon ikke det går det hele.
- comments
Søren Det lyder jo som fantastiske oplevelser - vi glæder os også til at få dig hjem, var ude med reklamer sammen med Nanna i dag og fortalte at jeg havde hørt Seebach i radioen og vi blev begge enige om at vi glæder os til du kommer hjem :-)