Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev julen fejret - godt nok ikke på traditionel vis, men på ægte beach party manér! Nu står det pludselig meget mere klart, hvad det er jeg værdsætter ved familiens jul i DK. Det var lige netop dét, jeg gerne ville opnå ved at fejre julen udenlands.
Vi mødtes med Lunas familie, juleaften, på en restaurant ved deres hotel. De havde bestilt bord, så vi sad første parket ned til vandkanten. Der sad vi med tæerne i sandet og spiste vores selvvalgte BBQ fisk og skalddyr.
Bagefter maden blev alle vores medbragte pakker lagt på bordet, og så blev der ellers raflet om seksere. Det blev kun til en enkelt pakke for mit vedkommende - en lille broche, der forestiller et rensdyr, der kan lyse (den ses på billedet). Det var rigtig hyggelig og sjovt. Signe blev ved med at gå efter den pakke vi selv havde købt, eftersom hun vidste, at vi skulle rejse næste dag, og pakken indeholdt kiks. Ha ha! Hun vandt den..
Efter nogle hyggelige timer med Lunas familie, forlod vi selskabet og tog til julefest på vores stambar på stranden. Der var fyrværkeri, ildshow og rigtig mange mennesker. Luna og jeg hoppede igennem en dørramme med ild i - uh, det måtte prøves! Vi dansede på stranden, selvom det er svært at danse i sand, og talte med en masse forskellige mennesker.
Pludselig kom vi i tanke om, at vi havde lovet hinanden at danse om et kunstigt juletræ. Vi tog hinanden i hænderne, løb rundt og sang: Nu det jul igen og nu det jul igen, og julen varer lige til påske.. et hold svenskere og nordmænd sluttede sig til kredsen, og så havde vi en lille nordisk familie sammen.
Klokken blev 5-6 før vi tog hjem mod vores bungalows, velvidne at vi skulle med en taxa kl. 8 (to timer senere), for at nå vores færge. DUMT!
Vi fik kæmpede os ud af sengen og pakket det sidste inden taxaen kom. Jeg prøvede at vække Luna 8 gange, men uden held, så Signe måtte træde i kræft. Alle på nær Maja havde det, mildest talt, ikke godt!!
Det tog mig halvandet døgn før jeg landede i Kastrup. Fra Lonely Beach med taxa til færgen, fra færgen med taxa til bus, med bus til Bangkok City, fra Bangkok City med taxa til Bangkok Lufthavn, fra Bangkok Lufthavn til Wien Lufthavn, fra Wien Lufthavn til Kastrup Lufthavn.... OG SÅ VAR JEG HJEMME!!!
Jeg var så heldig at have tre sæder for mig selv i flyet fra Bangkok, så der kunne jeg sove rigtig godt.
Jeg græd lidt, da jeg kunne se land. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ud af flyet, få hentet bagagen og se familien. De stod der med flag og så løb jeg, med bagagevogn og det hele, ud i favnen på dem - der var ikke et øje tørt! :-) Mor var blevet derhjemme for at gøre klar til julefrokostgæsternes ankomst. Hun havde givet sin vinterjakke med, så jeg kunne "få lidt af hende på".
Det var helt mærkeligt at køre igennem København i det kedelige grå vejr. Julepynten derhjemme skulle jeg også lige vænne mig til, men det var rart at få lidt af "den hjemlige jul" med.
Jeg havde haft kvalme på hele rejsen, og det blev kun værre efter jeg var kommet hjem. Mor havde købt julemandskostume, så jeg kunne overraske familien under julefrokosten - ingen af dem vidste, at jeg kom hjem den dag. Jeg fik det rigtig skidt, hvilket ikke gjorde det bedre at være gemt/låst inde på et værelse klædt ud som Julemanden.
Hele familien fik endelig sat sig til langbords, og så kunne "Julemanden" endelig ringe på døren. Jeg kom igennem - og børnene hoppede vist på dén!
Julemaden kunne jeg absolut ikke have noget af, trods jeg havde glædet mig til den i mange dage. Efter en time måtte jeg lægge mig i seng. Der lå jeg nogle dage, før maven blev nogenlunde igen. Gudskelov for at det ikke startede undervejs på rejsen hjem, når nu det skulle være!
Jeg er simpelthen SÅ glad for, at jeg tog afsted. Jeg føler mig så heldig over alle de ting jeg oplevet, alle de grænser jeg har overskredet, alle de mennesker jeg har mødt. Tænk alt det jeg har nået på bare lidt over 2 måneder! Det at rejse langt væk gav mig, foruden de store oplevelser, også ro til at tænke, og mærke savnet til dem jeg holder allermest af. Det føltes sundt!
Der kan kun have været en mening med, at jeg først skulle starte uddannelse til februar.
Nu er jeg klar til et nyt og spændende kapitel i mit. Jeg skal på skolebænken igen, og jeg glæder mig sådan til at blive klogere. 6. feb. starter jeg på sygeplejeuddannelsen, med toningen Sundhed+, i København.
Tak fordi I læste med, det gjorde det bestemt kun sjovere at skrive!!
GODT NYTÅR TIL ALLE!!!
- comments