Profile
Blog
Photos
Videos
Julekalender 3. dec. Jeg begynder så småt at føle mig lidt hjemme her i Phnom Pehn. Nu har vi været her tilstrækkelig nok gange til, at vi bare kan finde lidt rundt. Vores guide Nelly, der er franskmand og bosat her i byen, viste os sidste weekend en gade med lækre butikker og gode cafeer. Hun har virkelig sans for, hvad vi vestlændinge synes er godt. Det var også Nelly, der tog os med til den italienske restaurant igår og den marokkanske restaurant sidste fredag. For lige at vende tilbage til denne "lækre" gade - der desuden er blevet mit favorit sted i Phnom Pehn - den er fyldt med kvalitetsbutikker. Håndlavede fletkurve, smykker, tøj og tasker. Fine vinforretninger, en lille kømandsbutik, hvor det er muligt at købe delikatesse madvarer. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at en gade som denne var at finde i Cambodja. Det allerbedste i gaden er en chokoladebutik, med håndlavet chokolade (selvfølgelig til en tredje del af prisen derhjemme) og en tilhørende cafe/konditori, der ligger lige 100 meter længere nede. "The shop" - BUTIKKEN!! hedder de begge, og de lever ganske fint op til navnet. Signe og jeg har rigtig flottet os og levet fint i dag. Vi startede med at købe lidt tøj, der for en gang skyld er i en kvalitet, så vi også vil bruge det hjemme. Derefter ossede vi videre og spiste frokost i ovennævnte cafe. Alt var gennemført lækkert! Der var en lille hyggelig gårdhave, bordene var i rustikt træ og maden var himmelsk. Vi fik begge ananas/passionsfrugt smootie. Jeg fik en sort bønnesalat med hvidløgsbrød til, og Signe fik pitabrød med lam og tzatziki i. Mmmh, min mund løber helt i vand ved tanken om det! På billedet ses jeg med min smootie og de lækre kager og brød i baggrunden :-) Mojn!
- comments
Karin Tak, søde niece, for din hyggelige julekalender. Jeg er kommet lidt bagud, men jeg vil dog gerne lige vise dig, at jeg har læst din beskrivelse på min fødselsdag, som du opfordrede mig til i din fødselsdags-sms. Jeg havde også en rigtig god dag trods det, at du ikke kunne være med - men vi klarede det alligevel! Det var det mest forfærdelige grå- og regnvejr, så det står i stor kontrast til, hvordan vejret er, hvor du befinder dig. Pas nu på ikke at blive for fristet af alle de lækre tilbud til billige priser. Knus fra Moster