Profile
Blog
Photos
Videos
Julekalender 7. dec. Ho ho! I dag har vi været på tur ind til NHCCs hovedkontor i Phnom Pehn. Her så vi en tavle over, hvor stor organisationen er. Der er mange flere projekter kørende ud over børnehjemmet, hvor vi bor. De hjælper familier med HIV-smittede børn i flere byer, hvor børnene har mulighed for at bo hjemme med NHCCs støtte. Her så vi også deres værksted, hvor en masse kvinder/mødre til HIV-smittede, laver patchwork tæpper. Disse tæpper sælges lige nu på julemarked i Phnom Pehn. Bagefter besøgte vi det de kalder "Happy house", der er tilegnet spædbørn, hvis forældre ikke vil kendes ved dem eller ikke kan tage sig af dem. De fortalte, at en af pigerne på 2 år var ved at blive adopteret væk til en australsk familie. Hendes hår var sat i et "springvand" helt som mit, da jeg var lille. En af drengene var navngivet "Hero" af sin mor. Årsagen til navnet er dog mindre skæg - hun indtog nemlig heroin under graviditeten. Frokosten nød vi på et sted, der hedder "Friends restaurant". Alle kokke på denne restaurant er tidligere gadebørn. Maden var fuldstændig eminent lækker! Retterne var små og delikate, så alle bestilte to - jeg fik græskarsuppe og kylling med cashewnødder og mango. Vi var alle helt vilde med det, så vi har allerede bestilt bord til på lørdag :-) Nu glæder jeg mig rigtig meget til at skulle videre i programmet. Jeg synes, det har været lidt langt med de 3 uger her. Jeg havde regnet med, at det var lidt mere tilgængeligt at undervise, tror jeg. Det har bare været svært, eftersom eleverne næsten ingen engelsk kan, og jeg ikke kan tale Khmer. Jeg er glad for at have oplevet stedet og børnene, men er klar til at skulle videre! Forresten, der er virkelig blevet pyntet op i Phnom Pehn, selv det royale palads er omkranset med lyskæder - det glæder jeg mig til at se i mørke i weekenden! Er det julefint derhjemme, og hvad siger temperaturen??
- comments