Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen.
Nå, så fik jeg taget mig tid til at skrive. Eller jeg har faktisk slet ikke haft mulighed for det, for der hvor jeg har været var der ikke wifi :-)
Ved næsten ikke hvor jeg skal begynde...
Det startede jo i søndags da Elias tog hjem. Jeg havde det lidt hårdt over at man pludselig blev så alene i sådan en stor verden. Men jeg kom nu godt frem og blev hentet i lufthavnen denne gang. Det var virkelig sært pludselig at være helt alene og der gik det virkelig op for mig, at det skal jeg altså være de næste mange uger. Meeeen helt alene er man jo aldrig, så selv om søndag var en ensom dag, hvor jeg var ude i Bangkok og spise alene (også virkelig underligt), så var jeg allerede ovenpå dagen efter, hvor jeg skulle afsted til Lake House, som ligger helt op til den burmesiske grænse.. Jeg tror at det var rigtig godt at det var planlagt på forhånd, så jeg havde noget at give mig til de første dage.
Det viste sig at ud af de 18 personer som skulle afsted til Lake House, var 17 af os danskere og en hollandsk pige som også rejste alene, så hende fik jeg jo lige nogle gode fifs fra, for hun havde rejst to måneder forinden. Fedt!
Det tog 7 timer fra Bangkok, at komme til Lake House. Så den første dag gik med at komme dertil og spise aftensmad og snakke med de andre g det gjorde at man glemte ensomheden.
Alt i alt har det været nogle rigtig gode dage ude på søen, som jeg ikke ved hvad hedder. Vi har været i junglen og bade i vandfald, besøgt en lille ø, hvor der boede to familier og en abe som hedder Curry, og sammen drev de en kokosnød plantage. Vi fik lov til at smage kokosnødderne for det skulle vidst være en særlig en af slagsen, den var også meget slimet og smagte ikke rigtig af noget. Men det var skørt at se hvordan de boede og levede på den ø så langt væk fra den virkelig verden. Thida, vores guide, som var rigtig god til engelsk, fortalte at der cirka en gang om ugen kom en 7/11 båd forbi med diverse, men ellers måtte de klare sig selv derude på den næsten øde paradis ø.
Rigtig meget af tiden har vi slappet af og fået læst bøger, solbadet og badet i søen, (det var virkelig så varmt at man ikke kunne være mere end maks 10 minutter i solen) spillet spil, hørt musik, snakket og delt en masse rejsetips. Sammen med Irene, som hollænderen hedder, roede vi ud til to grotter en dag, det var meningen at man kunne kravle ind i dem, men vi fandt dem vidst aldrig rigtigt, så vi padlede bare lidt rundt i søen hvor der virkelig var stille - totalt afslappende. En af dagene gik med at se tonsvis af templer, men jeg synes egentlig det var meget fedt at komme lidt væk fra båden, man kan godt få for meget af bare at ligge og dase. I et af templerne havde de lavet en voksfigur af en kendt munk, det så virkelig skræmmende ægte ud. Samme dag var vi på markedet to gange. Det første marked lå ved et af templerne, men der var ikke så meget andet end tingeltangel, men det var nu meget sjovt at gå og kigge. På det andet marked var vi kun halvdelen som tog afsted, mens de andre hellere ville ligge og dase. Så vi tog båden (den som trækkede Lake House) ind til fastlandet, hvor vi blev kastet på ladet af en truck og så var det ellers bare derudaf. Det var nok også den største oplevelse ved det marked, selv om det også var sjovt at se hvordan de lokale købte ind. Der var sådan en underlig klam lugt af råd over hele markedet, men nok ikke så sært når halvdelen af boderne bestod af fisk og kød, som hele dagen havde ligget i 30 graders varme og rundt om sværmede ellers hundredevis af fluer - jeg fatter ikke hvordan de kan spise det. Men måske jeg man bare sippet fordi vi har Fødevarestyrelsen derhjemme, tror dog ikke min mave ville kunne klare en omgang halvrådent kød. Pyhada.
Den sidste dag var turens optur, vi skulle ud og ride på elefanter og det var sørme en oplevelse. Man tænker oh s***, når man står op på den, for hold da helt op hvor er det er stort dyr. Vi gik over en time gennem junglen og krydsede floden som løb igennem den flere gange. Det var sindssygt når elefanten skulle gå ned af en skrænt og man tænkte, okay den her klarer jeg ikke, meeen selvfølgelig gjorde man det. Jeg prøvede også at sidde lige bag ved elefantens hoved men man skulle have god balance for ikke at falde af. Da turen endte spiste vi frokost ved floden og fodrede elefanterne og så skulle vi bamboorafte ned ad floden. Det gik stille og roligt for det var ikke så meget strøm i floden. Kunne nok have været sjovere og vildere hvis der havde...
Senere samme dag og efter seks timer i bus var vi tilbage på det samme hostel som jeg var på inden jeg tog til Lake House. Mange af de andre skulle også bo der, så vi havde en sidste hyggelig aften sammen inden vi gik i seng.
Nu sidder jeg endnu engang i lufthavnen og flyver til Burma om en lille time, det glæder jeg mig rigtig meget til. Håber bare ikke det er problemer med mit visum. Hyg jer stort kram fra Ditte
- comments
Ole Hej Skat. Skønt at høer/læse fra dig igen. Vi ser frem til at få flere historier fra dig, det er virkelig tydeligt, hvor meget du oplever. Gad vide om Burma er på nettet? Knus knus
dittebladt Det er de
Nis Bladt-Hansen Hej Ditte! Hvor var det dog dejligt at løse din blok. Det er så fint at følge med .Men fremfor alt at mærke, at du har det godt. Vi er inviteret på Finsensvej at spise i morgen søndag, så då vil din tur være på programmet.. Kærlig hilsen fra bedstemor og bedstefar