Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle.
Nu har jeg snart været her i Burma i en uge - vi har set rigtig rigtig mange templer og pagoder (Burma er det land i verden som har flest templer og nok derfor de kalder landet "the Golden country" for alt er guld her). Vi har også besøgt et monestry hvor der boede over flere 100 munke. Og da vi skulle se solnedgang på U Bein bridge, som er den længste teaktræs bro i verden, mødte min roomie og jeg en gammel munk som fulgtes med os hele vejen over på den anden side og tilbage igen. Han fortalte ham sit liv, Burmas historie og inviterede os til hans monestry. Men vi skulle videre sammen med gruppen som ventede i bussen og allerede var godt snildrede, ud og spise på indisk gadekøkken som var efterfulgt af et par øl eller flere på en lokal bar og senere poolparty på hotellet, hvor de fleste af os prøvede den burmesiske betlbean som de lokale tygger på for at blive friskere. Det smagte af rengøringsmiddel og man fik helt røde tænder - men man kunne mærke effekten for vi blev allesammen en smule friskere.
Dagen efter var vi ramt af tømmermænd. En blev tilbage på hotellet mens vi andre tog båden til Mingun for at se på flere templer. Det var totalt varmt og de lokale kvinder overfaldede os med vifter og fulgte efter os hele vejen og ville selvfølgelig bare sælge :-) så fik småhandlet lidt derovre. Da vi skulle tilbage til Mandaley med båden blev jeg ramt af diarré. :-( så jeg blev sat på en motorcykel hjem til hotellet, men han kunne selvfølgelig ikke finde vej og jeg vidste jo ikke lige hvor det var. Men med hjælp fra lokale fandt vi det dog. Efter en pille, vand og et partimers søvn var jeg bedre og om aftenen tog vi allesammen en truck for at se the moustache brothers i en lille bygning med plads til 20 tilskuere. Skide hyggeligt.
I dag er vi med båd til Bagan det tager 13 timer og vi har været på farten siden kl 5 i morges og vi sejler stadig i en brandvarm båd.
Ses, ja hvis jeg da ikke er smeltet inden...
PS har ikke wifi den næste uge
- comments
Nis Bladt-Hansen tak for det Ditte. Ser du også mine kommentarer? Hav det fortsat godt .. K. H. Nis og Lis
dittebladt Ja det gør jeg :-) har svaret dig i den anden :-)
Ole Hej Skat. Øv øv med sygdommen men dejligt at høre fra dig igen. Her hjemme går vi på weekend - skønt. Mor er på arbejde og jeg har masser af gøremål i weekenden. Ser frem til næste melding fra Østen. Knus knus knus knus