Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag valgte vi at leje 3 mountinbikes på vores hostel: turen gik til vandfaldet Catarata de La Fortuna. Vi skulle cykle omkring 5 km. Det lyder måske som ingenting, men i terrænet hernede viste det sig at blive noget af en tur! Det gik bare op, op og atter op, men med nogle vandpauser lykkedes det os at nå til top. Efter en kortere, men stejl vandretur kom vi til vandfaldet. Vi blev ovetvældet over den smukke natur, og det 70 meter høje vandfalds kræfter. Vi fandt nogle gode sten ned til vandet og slog lejr. Nu var det tid til den længeventede dukkert. Vandet var hundekoldt, men trods det, var svømmeturen meget tiltrængt. Derefter satte vi os og spiste vores medbragte madpakke: semigroft toastbrød med tun eller jordbærmamelade samt frugt (det er efterhåneden vores kost hernede), mens vi nød den varme sol og smukke natur omkring os. Hjemturen var helt anderledes, for her blev bremserne konstant holdt nede for at bevare kontrollen over cyklen og dens fart.
Da vi kom hjem, viste det sig, at vi skulle blive genforenet med noget meget kært; nemlig vores bagage! YES!!! Vi blev så lykkelige over at se de tre rygsækker i receptionen, at det blev fejret med et fællesknus og et lille grin fra receptionisten. Vi føler, at vi nu kan gå på vandet - intet kan stoppe os nu.
Aftenen blev brugt på at komme i kontakt med de kære derhjemme i dk, samt hygge og afslapning ved poolen og hængekøjerne. Senere fik vi os en velfortjent øl. Det skulle fejres, at vores bagage havde fundet vej fram til os i dejlige La Fortuna.
Fredag stod på White Water Rafting kategori 3-4 (5 er det sværeste, kun for øvede) og derefter besøg på en økologisk farm. Chaufføren i vores minibus trådte speederen i bund trods de noget snorede veje og frem kom vi. Efter et kort hike kom vi ned til floden. Naturen var så smuk; den brusende flod med hvidt skum og de grønne omkringliggende træer. Da vi stod og fik vores sikkerhedinstrukter fortalt blev vi mere og mere nervøse. De fleste havde prøvet det før og var engelsktalende - og så stod vi her; uerfarne og lidt uforstående. Det kildrede virkeligt i maven især ved tanken om, at det var det sværeste rafting, vi kunne prøve uden at have nogen erfaring. Vi tre kom heldigvis i båd sammen og vi fik guiden Hugson. En rigtig sød wild-life-looking gut med lange dreadlocks, som instruerede os godt.
Vi raftede i ca. 2 ½ time, hvilket både var vildt, sjovt og hårdt. Adrealinen pumpede i hvert fald, når vi sad fast i "huller" og på sten i vandet, og fik masser af vand i hovedet. Flere gange var vi ved at falde af, og faktisk faldt Trine af båden, men Hugson fik hurtig hevet hende op J Det var hårdt at padle så meget, men vi gjorde vores bedste, selvom Hugson flere gange påpegede "Faster, Harder" (Hugson gjorde meget af arbejdet J ) Da vi var færdige med at rafte var der en lækker frugtpause (ananas og vandmelon), hvorefter vi kørte videre til farmen.
Her fik vi et lækkert måltid bestående af den økologiske mad på farmen, samt kaffe og kokosis. Bagefter blev vi vist rundt på gården, og så hvordan de dyrkede alle grønsager, frugt, og passede deres dyr. Ditte og Malene prøvede at presse sukkervand ud af et sukkerrør på den manuelle måde. Alle fik en smagsprøve af saften samt sukkerrør. Herefter smagte vi også en alkohol lavet på sukkerjuice: cachaca. FØJ!
Om aftenen sad vi og hyggede med andre fra hoslet og fik et par øl, mens vi spillede kort. Spoons og bulls***. Meget hyggeligt.
Lørdag var vi på hike på vulkanen Arenal og opad i en tropisk regnskov, hvilket var utrolig smukt. Vi fik set en masse natur, men desværre ingen dyr. L Alligevel var det en godt tur med de flotte omgivelser og den gode udsigt.
Efter vi kom hjem fra hiken, spiste vi frokost på vores hostle. Bagefter slappede vi lidt af ved poolen, men besluttede os hurtig for at tage til Tabacón Hot Springs, som var gratis, hvilket Willl fra Australien havde anbefaldet. Vandet var fantastik varmt nok omkring 45 grader. Det var rigtig skønt, og det varme vand samt den stærke strøm, hjalp på vores ømme muskler fra river raftingen og cykelturen.
Da vi kom hjem gik vi ned og handlede ind til aftensmad, som bestod af vandmelon og på tilbagevejen købte vi en god is.
Vi pakkede vores tasker, så vi var klar til at rejse søndag morgen til Santa Elena (nær Monte Verde), og tog derefter en svømmetur i poolen og så et varmt bad.
I dag tog vi jeep-boat-jeep til Santa Elena. Det var en hurtigere tur end med de lokale busser, samt mere oplevelsesrig. Det var desuden en klar anbefaling fra andre rejsende vi har mødt på vores vej. Færgen krydsede Costa Ricas største sø, og bussen tog os, efter vores mening, med ud på Costa Ricas mest humpede veje, hvor chaufføren aldrig oversteg første og anden gear. Vi fandt hurtigt et lille autentisk og intimt backpackerhostel, hvor vi bookede os ind på et dorm. Trine og Ditte blev hentet, og kørt ud til nogle lokale vandfald. Her rapellede vi, og fik et fedt adrenalinsus! Så sej oplevelse. Herefter lavede vi aftenssmad og besøgte et center med frøer. Nu er vi trætte og er i gang med at forberede os mentalt til i morgen på ziplines i trætoppene.
Adios Amigos.
- comments
Gitte Madsen Det lyder godt nok spændende det I prøver.. Man kan blive helt forpustet af at læse det. Sikke en masse dejlige oplevelser på kort tid. Go tur videre på rejsen. Hilsen mor Gitte
Helle Hunskjær Madsen Jeg er enig med mor, I har vel nok nået meget på kort tid. :) Det er spændende læsning. Held og lykke med ziplines, det glæder jeg mig til at høre om. :)