Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Så er det blevet tid den første update her fra Australien. Som nogle af jer nok ved startede rejsen i tirsdags, hvor Lisas forældre var så søde at køre os helt til Hamburg lufthavn; selvom vi var i god tid og alt var i den skønneste orden, var der da lige tid til, at jeg fik pulsen op, for da vi chekkede ind viste Lisa først hendes visa til manden bag disken, og jeg opdagede, at det var det forkerte jeg have printet ud. Så jeg havde lige to sekunder, hvor jeg så for mig, hvordan det hele gik galt, men heldigvis beroligede manden mig straks med at det jeg havde printet også var godt nok. pyyh...
At flyve med Emirates kan bestemt anbefales, okay med plads, god service og et stort udvalg af film og anden underholdning vi kunne vælge og vrage i mellem. Så de 3x6 timers flyvetur var skam ingen sag, dog var maden ikke just til UG, men det kunne jo spises.
Nu bor vi hos Ashu og hans familie i Burnsight Heights, som er en forstad til Melbourne. Ashu hentede os i lufthavnen i torsdags, og siden har vi bl.a. brugt tiden på at komme os over jetlaget (Lisa ved at sove 18 ud af de første 24 timer vi var her, og jeg ved at have meget svært ved at sove efter de første 6) og været med i de diverse shopping centre.
I lørdags var vi til en indisk et års fødseldag hos nogle venner af familien (Ash og hans famlie er indere), det var meget anderledes. Mange af dem havde traditionelle dragter på, desuden var der 20-25 mennesket, hvilket jeg ikke lige just forbinder med en "lille komsammen" som Ash ellers havde sagt det ville være. Og så var den pæn opdækning og det at sidderundt om ét bord skråttet til fordel for konceptet "ta' en plastic tallerken og sid hvor du vil".
I går var Lisa og jeg for første gang siden flyveturen på egen hånd, der var vi inde i byen, hvor vi gik en tur og var på Queen Victoria Market, der er lidt ligesom det gule marked i Prag, bare ikke korrupt :-P Vi så en masse flotte ting, men vi forholdte diciplineret til, at vores tasker allerede er fulde :-)
Vejret er bogstaveligtalt ikke noget at skrive hjem om endnu, så det vil jeg springe over, men det bliver bedre i weekenden, så det glæder vi os til :D
Maden er tilgengæld noget at reklamere for; siden vi ankom er morgenmaden det eneste, der har nærmet sig det danske, for ellers har det stået på indisk mad. Hvilket stort set alt sammen er faldet i vores smag, kun to ting har været helt uspiselige, og det var da vi var til fødselsdagen, og Ash og Anu (hans kone) fortalte at de heller ikke var særlige glade for det.
Generelt er vores ophold hos familien bare super, de er super hyggelige, søde, venlige og hjælpsomme. Og desuden har det også været fedt at blive introduceret til livet Down Under på denne måde, og også samtidig introduceret til en masse indisk mad; de har vist også inviteret en af deres venner til i aften, der kommer og tilbereder lam til aftensmad, da Anu og Ash ikke ved hvordan de skal tilberede kød, men de stadig gerne vil introducere os for det indiske tilberedte af slagsen. Ja, vildt nok har vi med undtagelse af en pizza inde i byen i går levet vegatarisk siden vi kom. Og endda uden at savne kød! For at gengælde bare lidt af alt det de har gjort, tilberedt og meget andet for os, bager vi i dag dansk kage, da de gerne vil smage sådan en :-)
Det var vist alt for nu.. Dog lige en hurtig kommentar til billedet, der viser Lisas og min seng, som den selvfølgelig ser ud hver dag, efter vi er stået op. Jeg tænkte det ville gøre nogle forældre stolte at se :-P
- comments



Lars Det med sengen passer ikke :-)
mor Det lyder rigtig dejligt, og det er nogle rigtig gæstfrie og søde mennesker. Husk at fortælle dem at vi her i dk vil glæde os til de vil til europa. Den redte seng looks nice, det var det samme værelse vi sov i da vi besøgt dem. Nyd livet og hyg jer knus
Mette Dig redde sengen? ;) Ahr, mon det nu er sandt?? d:
Josefine Meyer Jørgensen Det lyder awesome line! :D glæder mig over at vejret endnu ikke stikker vores og glæder mig til at læse mere om dine nedenunder-eventyr ;)
Louise Reuss Er stærkt tvivlende overfor, at du ikke savner kød, men fedt at høre, det går så godt, og at det indiske mad ikke er alt for stærkt. Jeg glæder mig til at høre om dine videre eventyr :-)
Torben Reber Det er rart at se billedet af sengen, når man tænker på hvordan et lignende billede af seng på Sdr.Aldumvej ville have set ud. Fortsat god vind - nyd det!! knus Torben
Rikke Dejligt at høre i har det godt og får jer en masse oplevelser.... Har du dokumentation for at du reder seng? Eller har du bare sat Lisa på opgaven:) vi glæder os til at høre mere om dine oplevelser, og så må du forsat havde en rigtigt god tur;) Knus fra Bedstemor og Rikke
Bedstemor Dejligt at i har det super, jeg har lige fået ny PC så nu kan jeg bedre følge med