Profile
Blog
Photos
Videos
En lille uge er nu gået, og vi har haft nok at se til. I mandags tog vi som tidligere nævnt ud og snorkle, hvilket bort set fra den søsyge jeg fangede var super fedt. Koralrevet er utrolig smukt, og snorkling er en god måde at komme meget tæt på naturen. Desuden prøvede vi også at dykke en halvtimes tid, hvilket bestemt var noget vi kunne blive bidt af. De fedeste ting fra denne dag var nok at Lisa så, rørte og svømmede med en havskildpadde, jeg selv snorklede rundt, da jeg pludselig opdagede en rokke på min egen størrelse begravet i sandet lige under mig, fascinerende oplevelse (og skræmmende må jeg indrømme).
Tirsdag tog vi så som planlagt på vandfalds/regnskovs tur med Uncle Brians. 21 mennesker i en bus og én crazy tourguide, "Cousin Brian". Dette blev vores første tur i en regnskov og første gang at bade i et vandfald. Første vandfald var Josphine Falls, hvor der naturligt var en rock slide, dvs. vi kunne kravle op, og så rutsche ned af vandfaldet på en kæmpe klippesten. Derefter var det Millaa Milla Falls, et 40 meter højt og utrolig smukt vandfald,. Sidste badested var Eacham Lake, der er en vulkansø. Så ja, vi har svømmet i en vulkan :D Slutteligt inden turen gik hjem ad stod det på en kort jagt efter platypus (næbdyret), hvilket er svært at for øje på da den har samme farve som det vandløb den bor i, og kun kommer op når den har fanget noget, men vi så den! :) Ud over en masse utrolige naturoplevelser havde vi så verdens skøreste guide, en type man enten hader eller elsker, alt efter hvor barnlig man selv er. Vi syntes selvfølgelig han var super grinern :D
Onsdag lejede vi en bil med to englændere og en hollænder (nogle andre backpackers fra andre hostels, som vi kom i kontakt med sidste weekend). Med dem kørte vi til Cape Tribulation, som er et utrolig smukt regnskovsområde 2 timers kørsel nord herfra. Det var en mega hyggeligt og en god afveksling fra de guidede heldagsture.
Da vi kom hjem i onsdags, og stadig intet have hørt fra de værter vi havde skrevet i forbindelse med at komme ud på en farm og arbejde, overvejede jeg et øjeblik at tage til Alice Spring, da jeg havde fået godt tilbud fra en anden backpacker på hostellet, der skulle derind og havde fundet et lift med en tourguide. Men det næste øjeblik fik jeg så svar fra en af de familier jeg havde skrevet til, og om to timer forlader jeg derfor Cairns for at tage bussen to timer ud af byen, og der vil jeg så blive hentet. Alt jeg ved er at de hedder John og Grace, og har en lidt kvæg og grise og vist også høns og geder, og så en kæmpe grønsagshave, så det bliver spændende ;-)
Lisa hørte heldigvis også fra en værtsfamilie, hvor de gerne vil have hende fra slutningen af næste uge, det sted ligger meget længere væk fra Cairns, så hun er allerede taget sydover tidligere i dag, også for at kunne opleve noget inden hun tager ud i the outback. Hun benyttede sig så af liftet med ham, der skal videre til Alice Spring. Så alting falder helt naturligt på plads, vi har i hvert fald lært at man intet skal planlægge og man bare skal se de muligheder man søger og der kommer op. :D
Beklager at billederne forsat ikke har med min rejse at gøre, men stadig tager min computer 100 år om at smide egne billeder med. Skal nok smide nogle på facebook løbende.
- comments



Tove nielsen Hej Line Vi takker for din hilsen og ønsker dig en fortsat god tur.Herfra ønsker vi dig også en rigtig god og anderledes jul. knus fra os. Tove
Line Mange tak og godt at hoere at postkortet er kommet frem, glaedelig jul og godt nyt aar til jer ogsaa :)