Profile
Blog
Photos
Videos
Min dag alene i Auckland. Hm hvad skal jeg lave? Jeg tror, at en tur i Auckland Zoo ikke virker ensomt. Der kan jeg gå rundt og hygge mig med dyrene og tage en masse billeder. Det ser ud til, at jeg kan gå derud på mit (meget ufuldstændige) kort og i min guidebog står der, at zoo'en ligger 5 min fra midten af byen, hvor jeg bor.
Så jeg gik og gik og gik i tre timer, før jeg spurgte en ældre posedame om, hvor zoo'en lå. Hun grinte af mig og sagde, at det lige var rundt om hjørnet. Jeg gik rundt om hjørnet, men jeg kunne stadig ikke finde det. Jeg fandt derimod en flot park (Western Springs Park) med en sø og en masse svaner og gæs. (Jens lad være med at grine af min stedssans - jeg fandt det jo til sidst). En tyk dame med kun én fortand kom hen til mig og begyndte at fortælle om nogle irriterende mennesker, der havde været i bussen - de havde bandet og snakket om at være fulde, og det syntes hun åbenbart var meget irriterende. Jeg spurgte hende om, hvor zoo lå, og hun sagde, at jeg ikke lignede en der selv kunne finde det, så hun ville følge mig derhen. Jeg prøvede at sige, at jeg nok skulle finde det selv, hvis hun blot sagde en retning - men hun insisterede. Så jeg måtte følges med hende derhen, mens hun stønnende og prustende skældte alt og alle ud (især børn). Hun sagde hele tiden "what do they think they are?". Jeg smilede bare. Hun var seriøst fed og kunne slet ikke få vejret, selvom vi gik i et stille og roligt tempo. Hun hed Jennifer, og hun sagde, at jeg aldrig skulle give mine penge til folk, hvis de truede mig og ville have dem - rimelig dårligt råd alligevel.
Endelig kom jeg til zoo'en. Haven er ikke så stor, men anlagt lidt som en botanisk have, så den er rigtig hyggelig. Nogle af NZ's sjældne dyr, som man ellers aldrig får at se, fordi de er så sky, er her. Jeg så både Tuataraer og Kiwi'er. Kiwi-fuglene er NZ national dyr, men alligevel er der mange, der aldrig har set dem - fordi de lever om natten og er i huler under jorden om dagen. Tit kan man heller ikke dem i zoo'erne, for deres burer er helt mørke og så kan man jo ikke se noget. Jeg (og to pensionister) så den kun, fordi en dyrepasser skulle give den mad.
Her er tv-kamera-mænd flere steder. Denne zoo er nemlig The Zoo, som er en serie, som også er blevet vist i DK.
Nu sidder jeg så her i zoo'en og ville til at nyde et æble, men så pludselig, at tigeren skulle fodres, så jeg løb hen for at tage nogle billeder. Da jeg kom tilbage havde en fugl spist mit æble.
ÆV! Ellers er fuglene her helt fantastiske. De fløjter på en helt speciel måde. Det lyder helt underligt, men fantastisk.
På vejen herhen gik jeg på Karangahope Road eller blot K Road. Det er den New Zealandske udgave af Istedgade hvor sexshops og dragshows-barer er blandet med flotte gamle bygninger. Jeg gik også igennem et industrikvarter - ikke så flot endda.
Det var så min dag - nu vil jeg gå på biblioteket, hvor internettet er gratis og snakke med Jens og bagefter kommer Anita - weee...
- comments
Pia Hvor var det godt du fandt vej ;-) Jeg glæder mig til at følge dig på din rejse Knus