Hello Muzungus Saa er jeg naaet til Uganda! Selve turen fra Zanzibar gik overraskende smerte frit, og moedte Sarah og Ivan som er vores ugandiske kontakt personer, som planlagt i Entebbe lufthavn. Derfor koerte vi til et lille hostel, hvor vi skulle overnatte foer vi tog videre til Jinja som er en lidt mindre by oest for Kampala (hovedstaden). I jinja boede vi paa et dejligt hotel, og som Sarah og Ivan siger, var det for at slappe af foer vi moedte det vilde Kampala og Uganda. Mandag morgen hoerte vi for alvor om vores familier og hvor vi skal bo. Som sagt tidligere skal Cille og jeg bo i en landsby kaldet Koboko, som graenser op til baade Sudan og DRCongo. Byen har ikke noget stroem overhovedet, og det stroem der er kommer fra generatore som byensbeboer selv har koebt. Derudover er der heller ikke rindende vand. Ivan kaldte det 'the wild wild west', og grinte til os. Byen er en graense by, stoevet og vejene der til er daarlige. Naarh men nok om byen. Familien vi skal bo hos har tre boern, to aeldrere boern og en lille ny foedt.. Wiih.. Moderen hedder Susan, og fader (ved jeg ikke hvad hedder) arbejder i Sudan det meste af tiden, saa ham ser vi ones in awhile. Sarah, vores kontakt person, er selv fra Koboko og hele hendes familie bor der oppe. Derfor kender hun ogsaa selv Susan, og siger at vi skal glaede os meget til at bo hos dem, da det er en rigtig god familie.. Kan naesten ikke vente med at komme afsted. Forleden var vi nede og besoeg et hiv/aids center, som er en NGO, der udlevere medicin og stoette til hiv/aids smittede og beroerte til hiv/aids smittede. Det var rigtig fedt at se, men paa samme tid ogsaa meget skraemmende. Der var en maerkelig form for orden, men det hele fungerede overraskende optimalt. Da vi kom sad der en del smittede og ventede paa medicin, og da vi gik rundt for at se centeret, kom en mand gaaende imod os. Han var tydeligvis meget ramt af foelgesygdommene, og havde store aabne saar paa hele kroppen. Helt uden at taenke over det, kroeb jeg lidt sammen, og haabede paa at jeg ikke kom til at roere ved ham da jeg gik forbi. Bagefter havde jeg det saa daarligt med den reaktion, troede slet ikke at jeg ville reagere saadan, men var i virkeligheden slet ikke klar til det. Ved jo godt at det ikke smitter saa let, men jeg tror som saa mange andre har man et inderligt oenske om ikek at blive smittet.. Moedte ellers mange smittede og der er det slet ikke noget problem, legede med boernene osv, men med ham manden var det saa tydeligt at jeg havde svaert ved at haandtere det.. Suk, foelte mig lidt som et daarligt menneske, men tror det er lidt normalt.. Ivan og Sarah er meget fokuseret paa at vi skal laere at klare os selv, saa da vi skulle til Kampala skulle vi selv finde bus osv der til. Det er ret fedt at de goer det saadan, saa man ikke vender sig til at tingene er ordnet for en. Her i Kampala bor vi i MS huset, hvor der er som er lgie som et vandrehjem.. Imorgen skal vi vises rundt i byen og laere at begaa os i et land som er saa meget forskelligt fra vores.. Kan vaere jeg faar brugt lidt pengene paa gaver, det er jo trods alt jul. Det minde rmig og at Sarah og Ivan opfodre os til at holde jul med vores vaertsfamilie, men tage til Kampala og fejre nytaar, saa nu reservere vi vaerelser her i MS huset, billigt og nemt. Ellerede paa Z'bar aftalte 8 af os at vi ville paa safari i tanzania i januar mdr, men lige nu haenger det lidt fordi at transporten er saa dyr.. Synes bare det ville vaere kanon aergeligt ikke at opleve den ultimative safari naar man er i Afrika.. Men ihvertfald skal Cille og jeg ud og Riverrafte en af weekenderne hernede. Naarh men klokken er ved at vaere mange og mit vasketoej er faerdigt, og skal haenges til toerre.. hehe.. Glaedelig 3. december til jer alle sammen, selvom det er saa langt fra os hernede. Saa ioevrigt juletraer idag, ret sjovt.. Mange julekys fra mig Josefine