Så er jeg endelig ankommet til Sydney! Før min 23 timer lange flyvetur var jeg blevet advaret imod toldere, sikkerhedskontroller og hvad nu ellers kan blive fanget i af personalet, men det viste sig snart at dette var det som jeg mindst skulle frygte...

Jeg startede min lange rejse i Kastrup lufthavn kl. 17 og landede halvanden time senere i Brussels. Derfra gik nemt igennem kontrollen og videre til gaten. Undervejs havde jeg fundet en billig burgerbar og tænkte "Hey! Der er er jo lige aftensmad der!" så jeg fiskede en burger ud af butikken inden jeg fortsatte mod gaten. Ventetiden var længere end forventet, da flyet var letter forsinket, men mens jeg ventede stødte jeg på to svenske tøser, der også skulle til Australian og backpacke. De skulle tilmeld også bo på Wake up. Da vi endelig kommer ombord på flyet (Et meget luksuriøst fly!) Viser det sig at der følger 3 retters menu af aftensmad med i billetten! Hmmm.. rejesalat, bøfstruganoff og chokolademousse! Det er på dette tidspunkt efter et lækkert måltid jeg endnu en gang tjekker mine flybilletter igennem og opdager til min store rædsel at datoen ikke passer! Jeg fortalte rejseselskabet travellalott at jeg ankom til Sydney d. 27 november, men på flybilletten står der d. 28 november! Af en eller anden ukendt årsag havde jeg set forkert på billetten, så de resterende 5 timer af flyveturen til Abu Dhabi, brugte jeg på at sidde og bekymre mig og lægge en nødplan på hvordan eg bedst mulighed kom i kontakt med vandrehjemmet.

Med ankomst til Abu Dhabi, var jeg et nervevrag, der ikke havde sovet mere end 1 time siden afgangen i KBH, og som trissede på tæerne i panik. I mit paniske sindstilstand tillod jeg derfor ikk mig selv mere end 2 sekunders beundering af det luksusrisøse og smukt dekoret ankomsthal , men spurtede næremest videre til sikkerhedskontrollen, direkte igennem også over til gaten for at blive forsikret om at jeg først ankom til Sydney d. 28 november kl 7:20. Næste træk var at finde en telefon, men uanset hvor mange gange jeg forsøgte at få maskinen til at accepteret mit kort, så kom jeg ikke igennem. Min panisk tilstand blev kun værre af det og jeg besluttede at prøve at berolige nerverne ved at få vekslet de penge jeg nu havde med mig. Herefter spurtede jeg rundt efter lufthavnspersonale som kunne hjælpe alle havde de forskellige svar og jeg endte med at låne en af lufthavnens gratis computer med netværk og sende en mail til Vandrehjemmet for så en time før afgang til Sydney, at sætte mig opgivende og vente på at blive boardet. Det var her efter et par minutters opgivendehed at jeg kom i tanke om at tænde min mobil og give det et sidste forsøg på kontakte Vandrehjemmet. Allerede efter anden gang kom jeg igennem og jeg brød fuldstændig sammen i lettelse! Efter en lidt længere samtale med personalet, fik jeg forklaret dem at jeg var kommet til at vidergive den forkerte dato og ankom samme tid bare dagen efter. Heldigvis var det intet problem og der ville stadig nogen klar til at hente mig.

Den sidste del af rejsen kunne nu påbegyndes og jeg kunne se frem til 12 timer og 30 min fanget i en Sardindåse, på tværs af det Indiske Ocean. Det var en blanding imellem forunderlige følelser og en følelses af at være indespærret uden ur og bare se hvordan lyset udenfor ændrer sig! Ja Det blev morgen to gange inden jeg nåede sydney og det var vildt mærkeligt at opleve at få serveret morgenmad (som også var inkluderet i prisen) når himlen udenfor var bælmørk og få serveret sin aftensmad, i det solens stråler spredes ude på himlen. Efter kun 5 timer havde jeg mistet al tidsfornemmelse og da jeg endelig slap ud havde jeg en fornemmelse af at have fløjet i næsten tre dage og ikke kun 12 timer... Men, Endelig var jeg ankommet til Sydney og den sidste svære forhindring var tolden og sikkerhedskonstrollen! På dette tidspunkt havde jeg tilraget mig yderligere 3 timers søvn, så var godt smadret og hvis en betjent så meget som nærmere sig mig var jeg parat til at vende rundt og gå den anden vej i ren og skær nervøsitet! Heldigvis gik det nemmer end hvad jeg havde frygtet. I løbet af et kvartet havde jeg min rygsæk på nakken og stod i ankomsthallen ved det busselskab som skulle kører mig til Wake Up. Her stødte jeg endnu engang på de to svenske tøser....