Profile
Blog
Photos
Videos
Friuge i Miami!!!
Så blev det tid til at komme væk fra 3 ugers primitiv liv på Ridge to Reef farmen og tage på 9 dages ferie i Miami. Vi var 9 piger der tog afsted fredag morgen, efter en lang farvel hilsen med alle de andre elever fra gruppen. Det var en mærkelig følelse at sige på gensyn til dem der er blevet ens "familie" - men også en sjov oplevelse, da vi vidste vi ville komme til at savne hinanden, men vi vidste jo vi kom til at se hinanden igen :-)
Vi ankom til Miami fredag aften, hvor vi fandt vores hostel - Bikini Hostel. (Et hostel som næsten kun havde piger boende - samt de lavede mange pubcrawls ud i Miami by) Og herefter tog vi ud i byen og fandt et supermarked så vi kunne få noget at spise. Og så begyndte den store vaskning af tøj ellers - så hele værelset var fyyyyldt med vasketøj.
(Vi var lidt uheldigt med pladsen, da vi fra fredag-søndag kun kunne få et lille rum til 10 mennesker, hvor vi lige kunne gå igennem en lille gang).
Lørdag tog vi en tur ud i byen fra tidlig morgen. Meningen var at vi bare skulle rundt og se i byen og se hvor vi var henne af. Men det endte med at vi shoppede i 10 timer og fik brugt lidt for mange penge, måske :-) men vi hyggede os!
Om aftenen tog vi med promotoren fra hostellet ud i nattelivet i Miami, hvor vi var på to forskellige natklubber.
Søndag gik med at skifte værelse, hvor vi flyttede ind i en lejlighed i stedet. Ellers stod den på tømmermænd og første dag på South Beach. Her blev vi pludselig overfaldet af journalister og tvkamaraer - det var et tvhold som kom og reklamerede for en ny natklub der skulle åbne nede i byen. Da de var gået forbi, skulle vi skrive under på at vi måtte kom på tv. Rimlig vild oplevelse alligevel :-)
Mandag var det SKYDIVING!! (Se mit opslag omkring det)
Efter skydiving tog vi ud til Everglades Alligator farm, som lagde lige ved siden af. Her kunne vi se kæmpe alligatorer. Meningen var at vi skulle have sejlet ud på en airboat ud i sumpen, men det stod ned i stænger samt lynede, så de ville ikke sejle ud. Så i stedet kom der en mand med en lille alligator som vi fik lov til at holde - ret fedt :-)
Tirsdag var vi 6 piger der tog i Universal Studios. Vi stod tidligt op - rettere sagt kl 5.00, for at komme med en bus til Orlando og Universal Studios. Vi ankom til Universal Studios ved 11 tiden og havde nu indtil kl 18.30 og lege små børn. Vi prøvede en masse forskellige forlystelser og så forskellige scener fra film. Mega fed oplevelse og man var næsten som barn igen :-) dog var en det en lidt slem fornemmelse at prøve de forskellige forlystelser, da vi jo dagen inden havde skydived og var rimlig svimmel og ør. Men vi klarede den :-)
Onsdag stod den på kæmpe afslapningsdag på South Beach.
Om aftenen havde vi aftalt at skulle i byen - vi skulle med hostellet på en natklub kl 23. Men pludselig kom promoteren fra hostellet og sagde at hvis vi kunne være færdige om en halv time, så kunne vi komme ind på VIP party på mansion - som er en af verdens 5 bedste natklubber. PISSE FEDT! Vi kom ind til kæmpe hvide borde, hvor der kun sad piger. Her fik vi serveret gratis champagne og lækkert mad - sushi! Og jeg kunne lide det - vildt alligevel!! Omkring kl 24, blev der åbnet ind til diskoteket og her var vi os VIPs hvor vi fik fri bar og blev vattet op hele aftenen! Mega fed aften med fed musik og glade mennesker - pisse fedt sted!
Torsdag var vi igen på South Beach og sved tømmermændene ud, imens nogen af pigerne var ude og svømme med delifiner.
Om aftenen tog vi i et kæmpe Mall, hvor vi shoppede lidt igen :D og købte lækker cheesecake med hjem.
Fredag stod i PINK LIMO tegn. Vi slikkede en masse sol, så vi var lækre til om aftenen. Ved 15 tiden tog vi hjem og begyndte at gøre os klar til at limoen kom og hentede os kl 19. Og herfra stod den bare på limo kørsel i 4 timer rundt i Miamis gader - med en masse drikkelse. Fed oplevelse - vi kunne hænge ud af vinduerne i bilen imens vi kørte. Så sjov en aften.
Meningen var at vi ville have været i byen efter, men da der var memorial Day (amerikansk helligdag) i weekenden blev vi hjemme, da vi var blevet advaret mod at tage i byen, da folk blev skudt sidste år og der er flere mørke mennesker i området end normalt.
Lørdag tog vi den sidste sol på South Beach. Og shoppede lige det sidste med hjem, inden den stod på 'Hangover 3' i biografen. Der blev købt kææmpe popcorn og sodavand.
Da vi kom hjem efter filmen stod den på pakning til hjemrejsen til St Croix, hvor vi stod op kl 6.30, for at være i lufthavnen til flyafgang kl 10.30.
Det var den fedeste friuge i Miami med 8 dejlige piger. Og det er en by jeg helt klart skal besøge igen!! :-)
- comments