Profile
Blog
Photos
Videos
Kia ora fans
Det går strålende her i Paihia. Efter to dage på det åbne hav i en gyngende speedbåd kan vi nu med stolthed kalde os for certificerede open water divers. Vi har været gode og har smurt madpakker begge dage på trods af vores store lyst til junkfood. Det var helt fantastisk at dykke i åbent hav, med krystalklart vand og fisk i alverdens farver. Inden vores sidste dyk var et rutineret hold ud på adventure dive og de fik et ordentlig eventyr, da de blev trukket væk af strømmen og blev nødt til at blive hentet i en lille gummibåd. Imens sad vi klar med alt vores udstyr og frygtede lidt vores næste dyk. Heldigvis tog vores søde instruktør os et andet sted hen med mindre strøm, og dykket gik fremragende selvom vi skulle tage vores maske af og på under vand, hvilket vi alle frygtede. Nu skal vi fejre vores nye uddannelse med nudler og toast, fordi vi skal bruge dagens budget på drinks med vores nye dykkerveninde fra Danmark, der også hedder Julie. Imorgen er det sidste dag i Paihia, hvor tiden skal bruges på en bådtur hvor vi skal se hole in the rock og forhåbentlig nogle søde delfiner. Ulempen ved at vi har brugt så meget tid i fuldt dykkerudstyr er, at vi alle er blevet solbrændte på vores hænder og næser, og nærmest stadig er så hvide som sne på resten af kroppen. Dykningen i New Zealand er bestemt ikke dårlig når det kommer til instruktører, og vi var heldige at have hele to hot studs med på båden. Og Kate så sit snit til at lege skønjomfru i nød og falde pænt akavet i armene på en af de mest behårede men dejlige dykkerinstruktør Craig. Efter udflugten imorgen sætter vi kursen mod Auckland, hvor vi skal bruge en dag før turen går videre mod hot water beach og ned mod sydøen. Status er at vi nu alle har været i bad en gang. Hav det bra! PS send flere penge
Ses muffier
- comments
Sille Neumann Hold kæft I har det for lækkert! Glæder mig til at Skype med jer senere (i morgen hos jer, hæhæ) og høre om det hele. Savner jer!!!! PS. Så lad os dog få et billede af ham Craig ;-))))
Helle Hej med jer!! Jeg holder altså med Sille, jeg vil også se de hår...eller Craig. Det er fedt I er færdige med det dykning, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan man overlever når man tager masken af og på. Gid dag! Mor/Helle
Julie Petersen Haha sills! Vi prøver at få et i morgen ;-) han er behåret. Vi savner jer lækre piger. drik en drink fra mig når der er mulighed. Loooove u
Betina Tillykke med certifikaterne - herligt med billeder , og hold lige øje med hende Kate , hun plejer da ikke at dåne ;-) Knus til jer alle /Betina
Klaus Hartmann Stort tillykke med certifikaterne, nu er rigtige seje SILD !!!!!! ;-) Pas på Kate !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Knus til alle og god vind /Klaus
Thora Kære Steffi og veninder Tillykke til jer alle med certifikatet, det er godt gået. Det er dejligt I har nogle gode oplevelse og hvor ser det skønt ud der. Jeg ville ikke kunne deltage min badedragt kan jo ikke tåle vand. Fortsat god ferie. Kærlig hilsen morfar og mormor
Ulla Fantastisk flot af jer!!! TILLYKKE!!! Griner meget af budgetdispositionerne :-) Godt I har prioriteterne på plads. Pøj pøj med sol på resten af kroppen. Knus fra moster/Ulla