Profile
Blog
Photos
Videos
Første besked i det nye år - GLÆDELIG BAGJUL OG GODT NYTÅR!
Jul og nytår hernede har været en dejlig tid. Med stor irsk julemiddag den 25. og så ned og fordøje på Coogee Beach, rigtig hyggeligt med vores irske slæng. Både Dea og jeg er enige om at det selvfølgelig ikke er jul som der hjemme, egentlig føltes det som en fest dag og ikke så meget andet - men det er jo også dejligt :)
Nytår har været noget af en oplevelse, igen med vores irere. Vi startede tidligt på dagen med at tage ud til en park med udsigt over den store bro, så det var perfekt til at se det overvældende fyrværkeri. Så her var højt humør og lidt for meget goon. Vi blev lidt væk fra hinanden, da det var så stort og proppet med mennesker, det var ærgerligt for vi ville helst have hoppet ind i de nye år sammen, men vi har begge haft en fed aften alligevel. Vi blev også begge to væk fra vores sko, så det var en meget lang gåtur hjem - det kan godt være at Pocahontas kan, men der ligger altså heller ikke asfalt og glasskår i hendes omgivelser .
Tiden her efter jul og nytår er lidt træls. Vores irere er taget afsted til farmarbejde, og nye mennesker er flyttet ind i lejligheden. Det er selvfølgelig meget godt, men nu havde vi lige vænnet os til det irske, og var blevet rigtig glade for dem.
Vi venter sådan set bare på at vores bil er klar til os. Vi har købt en Ford Falcon, men forhandleren havde fundet olie udslip, så det skal ordnes først. Så snart det er fikset tager vi afsted, nu er vi ved at have fået nok af Sydney. Vi havde troet at vi skulle op af østkysten nu, men på grund af de voldsomme regnvejr og mega oversvømmelser, er det nok en skidt ide. Så vi tager syd/vest over, og hvem ved hvad der venter os der.
Vi håber alle har haft en dejlig jul og godt nytår hjemme.
Katrine
- comments


