Profile
Blog
Photos
Videos
Surfers Paradise! Havde ikke hørt så meget positivt om stedet, men havde dog hørt en smule godt så her skulle jeg så slå 3 dage ihjel, hvilket blev til 6 i sidste ende, så noget godt må jeg, da have oplevet! Nå, men allerede i shuffle bussen som hostellet hentede gæster i, mødte jeg Jamie og Steve, som jeg virkelig lærte at kende under mit besøg i Surfers. Hostellet var helt nyt og virkelig rent, muligvis det bedste hostel jeg har været i so far i Australien. Jeg ankom om onsdagen og det var åbenbart deres største pub-crawl dag(de har åbenbart meget travlt med at drikke i surfers paradise så der er altid nogle der arrangere pubcrawls). Da jeg var rimelig træt og ikke rigtig kunne overskue det helt vilde, sagde jeg nej tak til Jamie som stod for den, men det ville han ikke hører på også fik han mig overtalt til en drikke leg eller 2 og der blev skyllet lidt ekstra øl ned og inden jeg vidste af det, sad jeg i "party bussen" og var 30 dollars fattigere og et billigt knæklys og håndklæde rigere.. juhuu. Nu stod den på det vilde party eller… Vi skulle på 4 klubber og der skulle være gratis drink hvert sted, men.. Drinksene mindede om ribs saftevand og øllene var noget tyndt sprøjt. Klubberne var ikke noget specielt, men man lærte en masse nye mennesker at kende og det var sgu meget sjovt.
Næste dag, viste termometeret 28 grader og der var ikke en sky på himmelen, så den stod på stranden hele dagen. Jeg lånte et bodyboard af hostellet og gik derned sammen med to svenskere som jeg havde mødt dagen før på pub-crawl. Det var mit første møde med de store berømte australske bølger og er du hel væk det var fantastisk, man blev kastet rundt og man skulle virkelig kæmpe for ikke at blive skubbet sidelæns af den stærke understrøm. Tror sammenlagt jeg brugte 3 timer i vandet den dag, det var helt fantastisk!
Fredagen stod i regnens tegn, øs regnede hele dagen, ikke dag man ville tilbringe på stranden, men… I min vilde passion for havet og bølgerne dagen forinden, havde jeg gennem hostellet booket en surflesson på 2 timer. Det findes ikke noget dårligt vejr kun forkert påklædning… Heldigvis fik jeg fat i en våddragt, inde surfingen begyndte. Dagen før havde jeg overtalt en franskmand til at tage med, og der var også en kineser på vores hold så i alt kun 3 mennesker og en træner perfekt (så gjorde det ikke noget at det regnede så megetJ, normalt er man 10-12 på et hold). Surfing er sgu sværere end man tror skal jeg love for! Og man får også nogle skrammer, men er du væk, det er fedt! En af de fedeste oplevelser jeg har haft i Oz! Det tog ikke mere end 15 min så stod franskmanden op på bordet, kom selv op på bordet 5-6 gange og kineseren skulle nok holde sig til en sportsgren, hvor balance ikke spiller den største rolle... Dagen før havde mig og Florence (franskmanden) lovet Jamie og Steve at tage med dem ud på happy hour på en surfklub, hvor der var 3 dollar pint, top! Det var en god aften som dog blev ganske sløret i sidste ende vil jeg gerne indrømme
De næste dage gik meget ud i et, da det regnede, hver eneste dag, fik besøgt den 3rd højeste bygning på den sydlige halvkugle, Q1. Fantastisk udsigt, på en god dag kunne man nok skimte Brisbane og Byron Bay, men som sagt regn regn regn. Følte lidt at tiden var inde for et skifte fra Queensland som jeg havde rejst ned igennem i 2 måneder til en ny stat, og det blev New South Wales og byen Byron Bay.
- comments
Taalke Hey, English please! Or German, wenn dir das lieber ist ;)