Profile
Blog
Photos
Videos
OKAY.... Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Men, siden I sidst hoerte fra mig har jeg vaeret rigtig langt ude. Altsaa i.. MEGET langt ude i Borneo' vilde, og - vel at maerke - smukke, uberoerte jungle! Vi havde egentlig ikke rigtig nogen ide om, hvad der ventede os af udfordringer - fysisk saavel som psykisk kan man vist roligt sige.
Vi blev den 26. februar hentet af nogle smaa busser der koerte os hen til starten af en grusvej ude paa landet lidt uden for KK - Kota Kinabalu (cirka en halv times koersel), hvor vi skulle starte vores trek. Foerste dag var ikke i junglen, men blot paa almindelig vej der.. Ja, mildt sagt gik meget stejlt OPAD. Det er svaert at fornemme hos jer derhjemme, men.. Med 12 kg bagage (foeltes som 20) paa ryggen i 30-35 graders meget varmt og fugtigt vejr gik det ikke just som en leg. ;-) Foerste dag var forholdsvis hurtig overstaaet efter et par times gaaen, og den 27. ventede saa selve junglen. Vi skulle ud at gaa paa de saakaldte 'salt stier'. Nogle meget smalle, nogle steder meget smattede og glatte stier igennem Borneo' jungle. Over fyrre kilometer. Det gik nogle gange meget stejlt opad i flere timer, og derefter meget stejlt nedad i flere timer. Nogle gange flat terraen. Vi gik i 3,5 dag - cirka 8 timer hver dag. 30 graders varme, MEGET fugtigt vejr. Nogle kraftige regnskyld var vi ogsaa ofre for, og vi skulle krydse 12 store floder - med ret kraftig stroem, hvor nogle faa var helt under, fordi de ikke kunne holde balancen og fodfaestet. Det kan ikke forklares. Vi havde det samme trekkingtoej paa samtlige dage, og stank til sidst saa meget, at selv iglerne (nogle smaa kryb der hoppede paa os og sugede vores blod) ikke ville naerme os. FOEJ for helved. Har aldrig lugtet saadan foer. Forestil jer en heldragt syget sammen af en masse raadne karklude. Det trak jeg mig i hver dag - sammen med de store vaade, svedige trekkingstoevler.
MEN HOLDT KAEFT, HVOR VAR DET F*CKING FEDT!!!!!!! Jeg havde aldrig troet jeg kunne presse mig selv saa meget fysisk og psykisk. ALDRIG. Her bagefter naar det er overstaaet, og man ser tilbage paa det, saa... Kan jeg virkelig maerke, hvor meget det har gjort indtryk paa mig. Og ikke mindst, hvor meget jeg har laert og oplevet. Ikke kun alene, men ogsaa med hele min dejlige rejsegruppe.
Paa turen overnattede vi forskellige steder. Foerste sted (den 27.) overnattede vi hos en lokal familie der boede i junglen. Saa fantastisk at opleve altsaa. Troede dog de levede lidt mere primitivt end, hvad jeg havde forventet. Men aah, hvor var det fantastisk og fredfyldt. Menneskene var saa soede. Er aldrig blevet moedt med saa meget gaestfrihed foer. Jeg elskede det! Boernene legede rundt og var saa glade, og grinede hele tiden. Dyrene (katte, hunde og kyllinger) var naermest overalt, og alle levede paa lige fod med hinanden. Ikke skyggen af bekymringer. Kun glaede og smil. Har laert at sige "smil" paa Malaysisk: sanjum. :-)
Vi sov derefter i en gammel kirke midt ude i junglen (ja, det er ganske sandt). Sov i oevrigt alle steder paa haardt traegulv med mit tynde liggeunderlag, saa ja.. Sov ad H til, men forsoegte at tage det som en oplevelse.... ;-) Da vi havde sovet i kirken til den 29. skulle vi ude paa vores sidste 13 kilometer hen til slutstedet, hvor vi overnattede til den 1. Og den 1. skulle vi saa helt og aldeles officielt ud af junglen, hvor vi skulle gaa paa en vej et par timer (med bagende sol, uden blade og traeer til at beskytte), for at blive hentet og hjem igen til dejlige Lavender Lodge i KK. :-)
Jeg fortryder ALDRIG nogensinde jeg har gjort det her. Der er saa faa mennesker i virkeligheden, der faar lov til at gaa denne rute, og jeg foeler mig saa heldig, at jeg er i blandt dem. Det er noget af det bedste - ja, tro det eller lad vaer - men naermest kan goere for sig selv. TEST dig selv af paa det ypperste! Paa et tidspunkt til slut var jeg saa udmattet, og havde presses mig selv saa haardt, at jeg var ved at kaste op, og ja.. Graed ogsaa en smule undervejs. Faar helt en klump i halsen ved at skrive om det nu. Puh.. Men hvor er jeg STOLT og GLAD. Det kan slet ikke forklares. :-)
Jeg har forsoegt at gengive et 'billede' af turen, og haaber I kan foelge mig nogenlunde, selvom det er umuligt at beskrive, egentlig. I oevrigt havde vi sevlfoelgelig ogsaa guider med undervejs (ja, de guider der gik med os floej igennem junglen, som var det det nemmeste og letteste at passere). Det var deres JOB at gaa med os de over 40 km. Det var sgu hverdagskost for dem. Holy s***. Haha! Haaber de er godt betalt.... ;-)
Nu er det den 2. marts, og vi kom hjem igaar middag. Vi kan virkelig godt maerke at vi lever luksus nu. MEGET luksus i forhold til den tur. Slut med TOER KEDELIG RIS, kylling og klam fisk, og slut med haard nedern liggeunderlag, og helt klart slut med KLAM lugt og haardt terraen! Vi har nydt det siden vi kom hjem, og kan berette om, at jeg lige har faaet en FULL BODY MASSAGE i en time for 70 kr. Lige, hvad jeg traengte til. ;-) I morgen skal vi ud og se en "Cultural Village", hvor vi skal besoege "Headhunters of Borneo". Forhaabentlig ser vi en masse fine kranier fra mennesker der engang blev slagtet, fordi man paa Borneo blandt Headhunters har - som navnet antyder - samlet paa kranier fra mennesker. Paa soendag skal vi have "orientation" omkring vores "Climbing Mount Kinabalu". Og paa mandag skal vi saa ud og bestige Mount Kinabalu paa 4000 meters hoejde. LET'S F*CKING GO!!! Det er sgu da piece of cake, man... ;-)
Haaber I har det rigtig dejligt derhjemme. Jeg taenker paa mange af jer - jeg haaber I ved, hvem I er!
Mange tanker fra KK, D. <3
Ps. Jeg uploaeder flere pictures! Tjek blot "Fotos" fanen jaevnligt.
- comments
Jeanette Schmidt Dit indlæg får igen 5 stjerner :) Det lyder helt vildt, glæder mig til at høre om det når du kommer hjem :) Knus herfra
Pernille Køhrsen Hej Danny! Hvor lyder det bare vildt! Jeg sidder her og læser og er da så misundelig. Det lyder som om, at du oplever de vildeste ting og hvor er det bare godt at du nyder det! Stort knus og glade tanker fra Århus <3
Danny S. Hej Pernille. Hvor er du soed, tusind tak! Er saa glad for, at folk har lyst til at foelge lidt med i, hvad jeg laver ude i verden. :-) Men misundelse er da en grim ting. ;-) Hihi. Men du kan tro, hvor jeg nyder det! Virkelig. Har aldrig haft det bedre. Og ja, vilde ting kan man vist roligt sige jeg oplever. :-) Har du det godt? Haaber du har det dejligt derhjemme! Tak for din soede kommentar, knus og tanker! :-) De samme glade tanker, stort knus fra Kota Kinabalu, Borneo. <3