Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kom vi tilbage til gode gamle Kota Kinabalu ('KK') igen, efter at have vaeret paa oestsiden og opleve Borneo' vilde dyreliv. Noget jeg slet ikke fik naevnt i sidste blogindlaeg var, at vi jo ogsaa spillede fodbold mod de lokale!! Uh, ej at forglemme. Hold kaeft, hvor var det en oplevelse. Haha. Imens vi boede ved river lodgen (ja, vi skiftede lidt mellem at bo ved floden 'Kinabatangan River', og saa ved jungle lodgen alt afhaengig af, hvad vores program var) var der nemlig indsat dette festlige fodboldindslag! Ja da, selvfoelgelig skulle vi ud og taeve de malaysiere i bold. No problem for 2 fyre og 16 piger. ;-) Men det skulle vise sig noget helt andet, desvaerre. Vi skulle sejle over paa den anden side af floden til en lille landsby, hvor det er kotume, at de danske grupper fra AdventureDK skal spille fodbold mod de lokale paa en helt bestemt fodboldbane. Ja, for paent graes var det naeppe - men naermere en kaempemaessig sump og mudderpoel. Haha, men hold kaeft hvor havde vi det sjovt - og tabte da ogsaa 6-2, men formaaede at holde humoeret hoejt. ;-) Praemien til vinderne var nok ogsaa mest fortjent de smaa boern i landsbyen - saa vi/jeg undede dem det nok ogsaa. :-) Fed oplevelse var det i hvert fald!
- Jeg opretter et seperat album med lidt billeder fra fodboldkampen. :-)
Ja, og saa fik jeg jo slet ikke skrevet om vores besoeg hos orang-utanerne. Det var virkelig ogsaa en kaempe oplevelse. Ja, Sandakan og oestsiden var generelt bare saa fedt. Heldigvis levede det ogsaa op til mine ret hoeje forventninger - det var noget af det jeg havde glaedet mig allermest til. :-) Orang-utanerne skuffede IKKE. Det 'rehabiliteringscenter' der ligger der hedder Sepilok Orang-Utan Rehabilitationcenter. Sepilok tror jeg er et omraade lige omkring Sandakan. 'Centeret' er et kaempe stor jungle/regnskov. Ingen indhegning eller noget i den stil. Saa ja, det vil sige - man skulle vaere heldig, hvis man saa bare en eller to orang-utaner paa sit besoeg. Man skulle gaa langs en 'walk way'/sti gennem en broekdel af denne store jungle, og saa ellers bare vaere god til at spotte aberne hoejt oppe i traeerne, hvor lige netop orang-utanerne helst vil sidde. Men ja - vi havde saa gaaet langs stien et minuts tid, og pludselig skete det bare: en mor med hendes lille orang-utan baby svinger sig ned til stien og sidder bare en (f***ing) meter fra os!!!!! Og adrenalien pumpede rundt i kroppen. Hold da kaeft, husker det tydeligt. Og hvor foelte man sig bare saa skide heldig. :-) Ydermere saa vi 4-5 andre orang-utaner henne ved en platform, hvor de blev fodret paa bestemte tidspunkter (det var dog ikke sikkert der kom nogen - men jo, saamaend..). Og vi blev heller ikke fri for tusindvis af macaque aber (baade pig-tailed og long-tailed). Billederne i albummet siger det hele. :-) Den oplevelse vil jeg aldrig glemme. Vi saa ogsaa lige glimtet af to red leaf monkeys. Ja, google billeder, hvis det er - dem naaede jeg desvaerre ikke at faa billede af. ;-)
Naa, puha. Saa vidt, saa godt. Nu hedder dagen den 27. marts, og jeg skulle mene jeg har faaet pakket min taske endnu en gang, og er klar til at tage til naeste destination paa rejsen (eventyret): Java, Indonesien! Er rigtig spaendt paa, hvad stedet byder paa. :-) Har hoert det skulle vaere billigere end her - og her er billigt!! Saa slet ikke daarlige odds allerede nu. Vi flyver omkring kl. 1700 lokal tid.
I gaar aftes havde vi Farewell Dinner med DiveDownbelow crewet, som har soerget for hele vores program her paa Borneo - saa ja, toemmermaendene kan da maerkes. Men det var super fedt!!! Dejlige mennesker. :-)
Mange tanker fra Danny.
Ps. Taenker paa jer derhjemme. :-)
- comments