Profile
Blog
Photos
Videos
Kia Ora allesammen
Saa er jeg kommet lidt videre og vaek fra Auckland. Auckland var en fin og solrig by, og jeg noed at ligge i parken og slappe af, men det var vist ogsaa det! Jeg forsoegte at gaa lidt rundt i byen for at finde noget spaendende at se, med min Lonely Planet bog i haanden, men byen var egentlig lidt skuffende og jeg vidste at jeg skulle tilbage dertil senere paa min tur, saa jeg besluttede at komme hurtigt videre derfra. Inden jeg tog afsted tog jeg dog en smagsproeve paa nattelivet. Jeg var foerst ude at spise med en dreng fra mit vaerelse som jeg senere tog med ned paa vores lokale pub til pokeraften. Han spillede, jeg kiggede paa og forsoegte at laere af ham :) Den arbejdsdeling fungerede fint, for han vandt, og jeg fik masser af gratis drinks! Samme aften moedte jeg to soede piger fra Horsens som jeg brugte resten af natten paa at danse rundt sammen med, samt en pige fra Frankrig som jeg boede paa vaerelse med. Det var et trist farvel til dem alle, for jeg hyggede mig meget!
Dagen derpaa gik turen til Taupo hvor jeg blev samlet op i bil af Jeppe og Ditte. Vi koerte videre til Tamarunui som er en lille by naer Taupo. Her overnattede vi, og fik samtidig de foerste problemer med bilen! Lidt senere fungerede den dog igen, og vi koerte videre mod New Plymouth hvor der var festival. Vi koerte af en vej der hedder the forgotten world highway. Den har navnet fordi den er temmelig oede under hele turen. Der er stort set ingen huse, og slet ingen tankstationer, men til gengaeld en utrolig smukt natur der varierer helt fra irsk-udseende bakkelandskaber, til eksotiske groenne bjerge, saa man naermest foeler man er i junglen. Undervejs stoppede vi et et nyt land i byen Whangamomona. De har simpelthen erklaeret sig selv for en republik. Republikken straekker sig kun over 20 km ca, og byen bestod naermest kun af en cafe og et hotel. Her praesenterede Ditte mig for en speciel slags muffins de spiser meget, som indeholder kryderier og groentsager. Den smagte udemaerket, men jeg holdte mig alligevel til den sikre chokolade :)
Endelig ankom vi sidst paa eftermiddagen til New Plymouth. Her sov vi paa Marae Style, som vil sige en gymnastiksal med en masse madrasser. De naeste 3 dage brugte vi i parken hvor Womad festivallen foregik. Det var en festival med world music, saa vi hoerte alt fra baade irsk til indisk musik. Ellers noed vi bare det gode vejr, drak hvidvin og spillede kort og trivial pursuit.
Mandag drog vi videre til Waitomo, hvor jeg blev sat af efter et sidste spil kort og en tur paa trampolinen. Herfra gik alt galt! Jeg skulle staa paa bussen kl. 10.50 neaste morgen, og gik fra mit hostel allerede kl. 10.00 for at vaere i god tid. Men bussen kom aldrig! Jeg maatte derefter ringe til dem to gange, hvor jeg fik to forskellige ting at vide, og endelig fandt ud af, at jeg bare skulle vente hvor jeg avr til kl. 15.00. Derfor bookede jeg en tur ind i grotterne hvor jeg befandt mig, men kun 15 min. senere staar der pludselig en mand og raaber mit navn, og fortaeller at jeg kan rejse med ham til Taupo hvor jeg skulle hen. Endnu mere boevl, da damen saa har slettet et eller andet paa computeren med min booking, og derfor ikke vidste hvordan hun kunne give mig pengene tilbage for turen i grotterne. Efter 20 min. lykkedes det dog ogsaa og jeg begyndte min tur paa kiwibussen. Chaufoeren var utrolig soed, og har nu fikset et kort den naeste maaned for mig med bustider, saa jeg ikke faar problemer igen - haaber jeg! Han sagde, at i de 15 aar han havde arbejdet hos kiwi havde han aldrig samlet nogle op fra Waitomo, saa det var sikkert derfor det gik galt. Saa ved man det! Staa altid paa i Auckland! Jeg har moedt lidt forskellige paa bussen, men ikke nogle jeg har brugt laengere tid sammen med, saa jeg skynder mig videre i morgen, hvor jeg rejser tilbage til Auckland og herefter videre op nordpaa!
Og naarh jo! Jeg har skydivet idag! Yeah. Det var rigtig fedt, og skal helt sikkert proeves! Billeder siger ingenting om oplevelsen. Selve 'springet' er ikke det vaerste. Der slaar man bare tankerne fra og goer det foer man naar at taenke over det, fordi man bare bliver presset ud af flyet. Men Naar man falder frit i luften glemmer man virkelig ALT! Vinden var haard, og man blev helt toer i munden, saa det er svaert at traekke vejret hvilket nok ogsaa var derfor vi fik masser af oxygen gennem en mase inden vi sprang. Efter et par minutter vhor man bliver kastet rundt i luften slaar skaermen ud, og man svaever ligesaa stille henover havet. Det var smukt, men ogsaa lidt underligt at vaere fanget saa langt oppe og nyede synet sammen med en mand som man slet ikke kender (og er spaendt utrolig taet fast til) - men vi fik os da en god snak om alt og ingenting deroppe :)
Lige nu sidder jeg og overvejer om det er baren inde ved siden af der traekker eller bare min altan paa vaerelset kombineret med solnedgangen. Et engelsk kaerestepar jeg bor paa vaerelse med er allerede hoppet ind i bare, men tror alligevel det bliver sidstnaevnte, da jeg er har haft selskab de sidste mange dage.
Der kommer snart flere billeder, men de sidste par dage har Jeppe og Ditte taget de fleste, saa jeg har ikke saa mange selv. Tjek dog billederne fra skydiving!
- comments
jonna og arne Hej.Diana Skønt at høre og se hvad du laver. Godt vi ikke så da du sprang.Fin beskrivelse det er næsten som at være med på turen. Held og lykke på turen videre.Knus fra farmor og farfar.
Moster Lotte FEDT. Jeg har "kun" prøvet parasailing, men det gav mig modet til at jeg engang vil prøve tandemudspring. Jeg skal dog lige have chancen. Det lyder til du hygger dig... det glæder mig helt enormt. Knus