Profile
Blog
Photos
Videos
Vi beslutter os for at være rigtige turister for en dag. Vi går de ca. hundrede meter ned til stoppestedet til en af de røde hop-on-hop-off busser og kører ind mod centrum. Vejret er strålende og på vejen begynder vi at snakke om at tage op til toppen af Table Mountain. Vejret i Cape Town kan hurtigt skifte og ofte er toppen af bjerget dækket af en stor mørk sky, også kaldet 'dugen'. Historien fortæller at en hollandsk pirat udfordrede djævlen til en piberygningskonkurrence og du pulsede på piberne i flere dage indtil toppen af bjerget var helt dækket af røg, og det er det samme fænomen man kan se den dag i dagen.
Vi står af bussen ved bunden af svævebanen som kører op til toppen. Man kan også vælge at gå op til toppen, hvilket tager et par timer. Vi vælger dog at tage svævebanen. På grund af VM er der en kø langt ned ad vejen med fans fra mange forskellige nationer står og snakker på spansk, arabisk, engelsk, africaans og mange andre sprog ind imellem hinanden. Algierne fungere som underholdning for alle andre da de løber rundt og synger, danser og vifter med flere meter lange flag....de forbereder sig til aftenens kamp.
Køen er dog forholdsvis hurtig og hvis der ikke var VM ville køen kun vare et par minutter. Vi tager svævebanen op og går en tur rundt på den forholdsvis flade top. Her er der selvfølgelig også en del algiere, der får taget deres billede fra bjergets top ned over Cape Town. Toppen er forholdsvis bar og stenet, men det er en fantastisk udsigt ud over Cape Town der folder sig ud for foden af bjerget og havet der breder sig ud bag byen. Vi er på toppen et par timer og når ned til den sidste røde bus tilbage mod Drifters.
- comments