Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har jeg overnattet 6 nætter i Buenos Aires på Milhouse Avenue Hostel. Det må siges at være et af de bedste hostels jeg har besøgt. Det er stort, rent og pænt moderne, og medarbejderne gør alt hvad de kan for at hjælpe med aktiviteter eller bare lidt hyggesnak. Jeg havde den luksus at på et privatværelse med Altan på 5.sal. Milhouse har 2 hostels i Buenos Aires og mellem sig, har de en fest hver aften det ene eller det andet sted, quizaften, Jam-sessions eller tangolektioner. Så der er lidt for alle. Festerne starter først kl 23, og som regel sender de folk videre i byen kl 02, som er normalt i Argentina.
I løbet af de første par dage i Buenos Aires var jeg på en sightseeingcykeltur i den nordlige (pænere) del af byen med guide. Det var en rigtig god måde at få set byen på, og man får set nogle steder som ikke ville være muligt i en af de normale sightseeingbusser. Cykelturen varede ca 4 timer. Et af højdepunkterne var Evitas grav på Recoleta-kirkegården. Jeg må indrømme at jeg er en af de personer der ikke har set filmen Evita eller læst bøger om hende, men guiden var god til at give en god gennemgang af historien. Ellers kørte vi forbi andre berømte landemærker, bygninger og statuer. Efter cykelturen gik resten af dagen med at slappe af i en af de lokale parker.
Ellers har jeg været inde at se et meget populært percussionshow LA BOMBA, som spiller hver mandag aften,. Det er populært med både lokale og turister, og de formår at spille op til fest. Det er helt sikkert en oplevelse jeg vil anbefale. Derefter var jeg tilbage til fest på Milhouse Hipo, det andet af deres hostels.
Jeg tog også en dagstur til Colonia i Uruguay. Bådturen tager kun ca 1 time i begge retninger. Colonia var fantastisk. Det var som at træde 100 år tilbage i tiden, som billederne vil vise.-). Der er ikke supermange aktiviteter, så tiden går med at gå rundt og kigge på de gamle bygninger og nyde udsigten til vandet.
Een af mine dage i Buenos Aires var sat af til at høre mere om, og besøge et par frivlligt-arbejde projekter, som Milhouse også kan arrangere gennem en Lokal NGO der hedder Volontario Global.
Jeg besøgte 2 PROJEKTER. Det første var en Organisk Have ved et Psykiatrisk Hospital. Projektet går ud på at introducerer de patienter som er tæt på at blive udskrevet, til en social hverdag og lære dem hvordan de kan klare sig selv. I haven gror de forskellige grøntsager, blomster og ikke mindst krydderier. Koordinatoren på projektet vidste alt om planterne så jeg er sikker på at både de frivillige og patienterne (eller Interns som de kaldes), også lærer en masse om planteriget. Det første jeg fik at vide var, at i den organiske have var alle lige. Koordinatorer, Interns, læger, vagter, gæster og frivillige. Så alle hilser på hinanden og man er fælles om alle opgaver. Når de frivillige møder op har koordinatoren en liste over opgaver som skal løses. Det kan være alt fra at vande, til at luge, plante, lave hegn osv. Alle har sammen et ansvar for at alle opgaver er løst inden man går hjem. Det er et meget anderledes projekt, men jeg er ikke i tvivl om at man gør en forskel. Måske ikke så meget med ens havekundskaber, men i den interaktion man har med the interns. På stedet var også et community center som har åbent et par gange om ugen. VG sender ikke normalt frivillige derned, men der er en del lokale Argentinere som bruger noget fritid der. Blandet andet en kendt Argentinsk skulptør, som jeg dog ikke kender, men som var på stedet da vi var forbi. I the community center er der adgang for alle patienter, og ikke kun dem der er tæt på udskrivelse. Måske er det derfor at VG ikke har frivillige der, da det nok kræver nogle mere professionelle personer til at håndtere eventuelle situationer der kan opstå. Men de indsatte der var der, var nu meget snaksagelige, omend jeg ikke forstod alt hvad der blev sagt:-) Det andet sted jeg besøgte var også et Community Center eller et Kooperativ i La Boca. På stedet er ca 100 familier tilknyttet. Stedet er det største VG sender frivillige til. Der er 2 køkkener på stedet. Det ene laver dejligt 3 måltider til ca 100 personer. I det andet køkken fordeler de kød, grøntsager og frugt i kasser til de forskellige familer der er tilknyttet stedet, udfra antallet af personer i deres husstand. For at må mad fra stedet skal man dog yde noget tilbage hvis man har mulighed for det. På den måde får ufaglærte mulighed for at lære en ny skill, og alle kan bedre tage ansvar for sig selv. Dog har man også fællesskabet til at løfte en, hvis man i en periode er nød til ikke at arbejde. En del på stedet var immigranter fra Peru, Bolivia og Paraguay, som er kommet til Buenos Aires i håbet om bedre tider. Men mange kan ikke finde arbejde, og kan heller ikke få sociale ydelser. Der var kun én frivillig på det tidspunkt jeg var der, men hun hed Marie og var sjovt nok fra Danmark. Hun havde kun været på stedet i 4 dage, men var meget glad for det. Hun havde taget spanskkursus i en måned inden, så hun var ok med på hvad der blev sagt og gjort, selvom hun dog sagde at det langtfra var alt hun kunne forstå. Hun er i Buenos Aires med sin kæreste som studerer. Og istedet for ikke at lave noget, valgte hun at blive frivillig. Hun skal være i køkkenet i 14 dage, og derefter på et andet projekt i 14 dage. I Community centeret er der også andre aktiviteter som de frivillige kan hjælpe med. Der er lektiehjælpe til børn, en lokal radio hvor man kan være frivillig hvis man har lidt teknisk snilde, en bokseskole til de lokale unge, en systue hvor de blandt andet laver skoletøj, som de sælger over hele Argentina samt et bageri. Så ofte er der 8-10 frivillige på stedet samtidigt. Men alt efter hvilket projekt man er på, skal man være der om morgenen, om eftermiddagen eller om aftenen. Og den da jeg var der, var der altså kun Marie fra Danmark. Jeg følte mig meget velkommen fra første øjeblik jeg gik ind på stedet. Der var kindkys af alle de modne damer i køkkenet, som hellere end gerne ville fortælle deres historie, og vise deres arbejde frem. Som Valeria sagde, så giver stedet en masse mennesker noget at stå op til om morgenen, og trygheden i at være i et fælleskab, gør at de ikke skal bekymre sig om mad til dem selv eller deres familier. Alt i alt har min tid i Bunos Aires været meget speciel, og jeg har fået en masse oplevelser at tage med på min videre rejse. Snart går flyet mod Santiago og turen med Dragoman sydpå mod Ushuaia og verdens ende.- comments
LasseG Hej Danni, tak for en god beretning fra Buenos Aires og Milhouse inkl projekterne, Held og lykke på din videre rejse.