Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Saigon sent om aftenen og var lidt overrasket over virvaret af knallerter, neonlyset og de 17 forskellige taxachauffører, der hev os lige så mange retninger. Trods lidt kaos endte vi en taxa, der var fyldt til bristepunktet og nåede frem til vores hostel, der ikke helt var hvad nettet påstod. Vores 10 sengs dorm var pludseligt et med 24 senge fordelt på 20 kvm. Jeg lå ved siden af en dejlig tatoveret gut med langt hår på 30, i noget der mindede om en stor seng med plads til 8. Det var en.. Spændende nat.
Næste dag under morgenmaden (der bestod af nudelsuppe, der faktisk er ganske fortrinlig om morgenen) blev vi enige om at vi ville skifte hotel. Vi fandt et rigtig fint et af slagsen til billige penge og lærte så småt at finde rundt, hvilket i sidste ende slet ikke var så svært (men sådan er det jo, når man lige får det lært). Om aftenen drak vi bia hoi (helt friskbrygget øl) til 2 kr og var på Vietnams svar på HIVE iført backpackeruniformen - shorts, t-shirts og klipklapper. Trods den sene hjemkomst fra Saigons natteliv, var vi friske nok til at være kulturelle den næste dag. Vi tog på rundtur i byen, hvor kæmpe plakater med hammer og segl blev mixet med kæmpehoteller og osen fra audi'er. Vi endte på War Remnants Museum, der udelukkende skildrede USAs ødelæggelser i landet og undlod, på fineste kommunistiske vis, at Rusland også havde part i krigen. Det blev i øvrigt gjort til lyden af Gangnam spillet på keyboard. Det var en sjov og forunderlig oplevelse.
Dagen efter havde vi ikke fået nok af krig, så vi tog ud til Chuchi tunnellerne, der ligger 2 timer uden for Saigon. Tunnellerne blev brugt af vietnameserne under krigen og udviklede sig, over 25 år, til et 270 km lang underjordisk vejnet med over 80,000 beboere, hvorfra de førte krig og søgte ly fra amerikanernes bomber. Tunnellerne er smart nok kun asiat-venlige, så de amerikanere der forvildede sig derned kom hurtigt til at sidde fast og blev derefter slået ihjel. De er godt nok i dag både blevet gjort turist- og amerikanervenlige (100x80cm), så man kunne kravle sig en lille tur i dem. Chuchi kunne også byde på bombekratere, tanks tilbage fra krigen og vilde amerikanerfælder. Det var ret så sejt at se hvordan vietnameserenes bambusspyd og træfælder uden problemer hamlede op med amerikanernes B52'ere!
Hen på aftenen tog vi en sovebus til Mui Ne og sagde farvel til Saigon, der trods kaosset var fed, pulserende og ikke mindst levende!
- comments