Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den. 29. januar forlod vi regnfulde Sydney og tog mod "The Red Centre", Alice Springs og 35 grader i skyggen. Dette var også den første af ALT for mange dage, hvor vi skulle tidligt op. Kl. 06:00 (ja mor, jeg ved godt, at du ikke regner det som tidligt) stod den på morgenmad og fem-seks timer senere kunne vi endelig plante fødderne i det røde sand. I guidebogen havde vi læst, at der boede ca. 22.000 indbyggere i Alice Springs, men da vi nåede byens "centrum", kunne vi ret hurtigt konkludere, at selv Haastrup er mere livlig. Der bor mange aboriginals i byen, og faktisk eksisterer der stadig apartheid i byen, hvor barerne er delt op i sektioner for hvide og de indfødte. Dette og mange års stridigheder har ført til, at de to grupper lever i en slags parallelverden, hvor aboriginals er de udskudte, fattige og ofte misbrugere af en art, og de hvide er velhavende, kører i store biler og "ejere" af byen.
Vi tjekkede ind på Haven Hostel - Backpackers Resort fem minutter fra centrum, som skiltede med at være det nyestes i byen. Det tvivler vi måske lidt på, men stedet havde en lille pool, og det var faktisk det eneste vi behøvede i den tørre hede. Vi gik tidligt i seng, da vi næste morgen, kl. 06:00 (!?), skullet begynde vores lille tre-dages tur ud i vildmarken, spændte over at se en helt anden side af Australien.
Bussen kom til tiden, og vi mødte Kate, vores ekstremt energiske og søde guide, og de andre 10, der også skulle med på turen. Et par koreanere, tyskere og en enkelt meget speciel franskmand. Vores første udflugt var til naturparken Kings Canyon, hvor vi gik en kort, men meget smuk tur i dalen mellem en række bjerge. På vejen ud til naturreservatet så vi vores første vilde kameler. Dem har de flere millioner af i Australien importeret dertil i kolonitiden. Faktisk er det sådan i landet, at hvis man selv fanger en vild kamel eller hest, må man beholde den uden omkostninger. Vildt!!!
Vi spiste aftensmad i vores camp og gik efterfølgende i seng, da vi torsdag skulle op kl. 05:00! Vores seng bestod på turen af det, man kalder en "swag" på australsk. En slags madras med en regntæt pose udenom, som man så lyner op lidt ligesom en sovepose. Vi var lidt skeptiske i forhold til insektaktiviteten i ødemarken, men synet af den australske stjernehimmel gjorde det af med al negativitet.
Grunden til det vanvittige vækketidspunkt var, at vi torsdag skulle gå den lange vandretur i Kings Canyon, hvor vi bl.a. skulle starte ud med at bestige "Heartattack Hill", som man kun må bestige i koldt vejr pga. risikoen for ja, hjerteanfald. Igen en fantastisk smuk oplevelse og en prøvelse for for vores balde- og benmuskler! Efterfølgende kørte vi så den lange tur mod Ayers Rock eller Uluru, som den hedder blandt de indfødte, hvor vi igen tog på en vandretur ved foden af stenen. Meget imponerende! Her hørte vi om de myter, som aboriginals knytter til stenen, så hulemalinger og cermoni-stederne. Inden da havde vi besøgt et kultur-center placeret ikke langt fra stenen, hvor vi selv havde læst lidt om de indfødtes historie og kultur. Lærerigt!
Ved 19-tiden så vi solnedgangen på et spot et stykke fra stenen og så det berømte farveskift, mens vi drak champagne, spise ost og følte os civiliseret! I vores nye lejr, stod den på RIGTIG australsk BBQ med kænguru og kamel, som nogle af os fandt lækkert og andre ikke så meget...
Sidste dag på turen fejrede vi med vækning kl. 04:00, da vi nu skulle se solopgangen over stenen - ikke helt så smuk som solnedgangen og meget kold, men god at opleve. Vi skulle selvfølglig også nå en sidste vandretur - denne gang i Kata Tjuka, hvor vi så vores første vilde kænguru. Den styrtede lige i mod Sidsel og jeg, og vi var sikker på, at den ville hoppe lige ind i os, men den drejede af i sidste sekund, og vi åndede lettet op.
Så gik turen hjemad, og det blev en ret specielt oplevelse. Folk havde i løbet af turen mistet lidt af deres generthed, og vi fandt ud af, at vi faktisk havde stiftet bekendtskab med nogle meget specielle typer. Koreaneren, Mr. You, vi kaldte ham Simon Jul, da han lignede en del, den evigt påvirkede franskmand, som vi kaldte Simon Kvamm, verdens mest forfængelige koreanske lægestuderende, som lagde en ansigtsmaske in the middle of nowhere, et par tyske matroner og selvfølgelig vores overglade hyper-guide Kate, som var lesbisk og elskede at bryde.
En sidste overnatning i Alice Springs og lidt spegetid ved poolen og så sad vi nyvaskede og trætte i flyet på vej til Cairns - rimelig glade for at komme tilbage til civilisationen, men og en kæmpe oplevelse rigere!
- comments