Profile
Blog
Photos
Videos
20 maj -
I dag har været en rolig dag. Ankom med bussen kl 6 i morges efter en hård nat gennem bjergrigt område, hvilket betyder masser af sving. Ikke nogen god natsøvn. Jeg tog derfor en lille lur på små 3 timer da jeg ankom og gik derefter på stranden og ud for at lære byen lidt at kende. Har lejet en scooter de næste to dage. I dag kørte jeg bare stille rundt og nød den lette brise og stranden. Det er en rigtig flot strand her, og vandet køler en af. Ikke at det er koldt på nogen måde, men i forhold til de andre strande er vandet her rigtig koldt. Dejligt at man kan blive kølet lidt af i stedet for at man koger hele tiden. Jeg har valgt at være her i små 3 dage. I dag var en lidt roligere dag, så i morgen skal jeg køre landet tyndt på min lejede scooter. Det ser jeg frem til. Naturen her skulle være helt fantastisk med en masse bjerge, dale, rismarker, små landsbyer og hele tiden skiftende beplantning (kunne ikke lige finde det rigtige ord, men naturen ændre sig hele tiden, mellem skov, jungle, rismarker mm.) Tror det bliver en ufattelig smuk oplevelse at køre rundt i bjergene og have sin egen frihed til at stoppe når noget ser godt ud eller hvis man ser en lille bjerglandsby og man gerne vil have noget mad. Tror det bliver en rigtig god dag.
- comments