Profile
Blog
Photos
Videos
13-14 april -
De her to dage har hele Thailand fejret nytår, songkran. Det gøres på den måde at alle har en kæmpe vandkamp. Billedet er ikke et jeg selv har taget, da der ikke rigtig var mulighed for at have mobil eller kamera på sig de her dage. Men billedet viser meget godt hvordan hele dagen er fra solen står op til solen går ned (og lidt længere). Jeg synes det var rigtig sjovt den først dag, men så havde man ligesom prøvet det. Det er til gengæld rigtig dejligt så længe solen skinner, for der er det så varmt at det kun er dejligt at få hældt en spand isvand over sig. Og ja, det er isvand. De har nogle store tønder hvor der ligger nogle store isblokke nede i, og så henter de vand fra floden der løber gennem byen og ligger det ned til isklumpen. Men april er også den varmeste måned så det er en af grundene til at de fejre nytåret på den måde.
I går aftes prøvede jeg det der wellness hvor der er en masse fisk der nipper og sutter døde hudceller og snavs af dine fødder. Det kildede ubeskriveligt meget på en rigtig underlig måde i starten, men da jeg så vænnede mig til det blev det faktisk ret dejligt og ens fødder var som nye bagefter. Mens jeg fil renset fødderne sad jeg ved siden af to mænd fra Amerika og jeg følges med dem resten af aftenen. De var en del ældre en mig, men vi havde meget de samme meninger og holdninger til ting. Den ene af dem skulle være i Thailand i forbindelse med en konkurrence, hvor han skal rejse rundt i et halv år til forskellige lande (hovedsageligt i Amerika) og skrive anmeldelser af hotellerne som han blev sendt hen til. Så han var af sted med alt betalt på 5 stjernede hoteller og hvis han vandt konkurrencen ville han også få betalt alt han havde brugt udover + 30000 dollars. En den værste konkurrence at være med i. Den andens forældre var flyttet til Bangkok, så han var der og besøge dem i 6 måneder, hvor han så rejste rundt i Thailand og nogle af de omkringliggende lande. Hyggelig aften selv om jeg havde planlagt at jeg skulle tidligt hjem fordi jeg havde været træt hele dagen.
En ting jeg ikke har skrevet noget om, men som jeg har tænkt rigtig meget over, er hvornår børnene sover hernede. Altså de lokale børn. For lige meget hvornår jeg er udenfor hotellet løber de rundt og leger. Om klokken så er 6 om morgenen eller 2 eller 4 når man er på vej hjem fra byen, så løber de stadig rundt og leger. Og det er altså små børn i alderen 2-6 år. De er oppe det meste af natten. Det er en af de største kulturforskelle jeg har lagt mærke til. Når jeg går forbi er det første jeg tænker hver evig eneste gang, burde du ikke sove nu.
I dag har jeg været virkelig træt igen. Tror jeg er lidt udkørt efter en hårdt program, for er træt hele tiden. Men sover også ret dårligt for tiden. Så i dag har været en helt rolig dag, hvor jeg bare lå på værelset og lavede ingen ting til omkring kl 15 så gik jeg en tur rundt i byen og fik set alle de vigtigste templer og kastet lidt med vand. Nu ligger jeg herhjemme igen og slapper lidt af inden jeg skal ud og have aftensmad og bagefter til et market og prutte lidt om priser.
- comments