Profile
Blog
Photos
Videos
25 april -
I dag har været rejsedag og sygedag. Corey har fået noget madforgiftning og vi andre har bare onde tømmermænd. Ikke sjovt når man skulle sidde i en minibus i 6 timer hvor 4 af den var uafbrudt kørsel på bjergsider og bjergrygge. Til gengæld en af de pæneste ture jeg har været på og helt klart et sted som kunne være sjovt at cykle, hvis ikke det var for vejenes kvalitet og taxa chaufførernes sindsyge kørsel. Det var til gengæld sjovt at se alle de små landsbyer der lå på bjerget. Et hus på hver side af vejen i et stykke tid, hvor der var fyldt med de lokale landsbyborgere der arbejdede og børn der legede eller hjalp deres forældre med hverdagspligter. Kan godt være at de ikke havde et stort lækkert hus, men de havde til gengæld den vildeste panorama udsigt !
Jeg kan godt mærke at jeg er kommet til et land der slet ikke er så turistet som Thailand. Der er ikke mange der kan engelsk og dem der kan, kan ikke særlig meget. Men jeg kan bedre lide naturen i Laos. I hvert fald på bjerg området. Der er ikke rigtig nogle strande i Laos, men der er fyldt med bjerge og jungle. En anden ting er at de lokale er meget mere nysgerrige i os turister. I Thailand er de lokale ikke så interreseret i os turister. Nogle er men det er få. I Laos spørger de lokale meget mere ind til hvor vi kommer fra, hvordan der er der, hvor gamle vi er og ting som det.
I dag fandt jeg ud af, hvor meget America har bombet Laos. Vidste godt at de havde bombet Laos, men at America har smidt over 2 milioner bomber på 9 år kom bag på mig. Og af de over 2 milioner bomber, er ca 30 procent af dem ikke sprunget.
I morgen skal vi se nogle grotter rundt omkring her, hvor der i en af grotterne er en lagune for enden af grotten.
- comments
Morfar Hej Daniel jeg er oppe til Lines fødselsdag jeg håber du har det godt og nyder at rejes derudehave det godt der ude hilsen morfar