Profile
Blog
Photos
Videos
I loerdags, efter jeg havde skrevet, skete der noget spøjst. Jeg gik ud for at finde et sted og spise. Jeg fandt den sødeste lille restaurant med udsigt til Plaza Marti. Jeg har dårlig nok nået at bestille min mad, før en dame kommer hen til mig. Hun hedder Mika og er fra Tyskland. Hun er også alene ude og rejse. Hun tænkte at det måske var lidt hyggeligt hvis vi spiste sammen. Ja hvorfor ikke? Så vi sad i et par timer og spiste og snakkede, inden vi kl.21.00. gik hver til sit. Det var skide hyggeligt! Hatten af for at hun spurgte. Det havde jeg nok ikke gjort.
I foregaars (8/3) stod jeg tidligt op for at tage til Cayo Levisa. Det er en lille ø, som ligger 2 timers kørsel og sejltur fra Vinales. Og når jeg siger lille, så mener jeg lille. Det tog mig lille time at gå fra den ene ende af øen til den anden. I den ene ende skal man igennem en mindre forhindringsbane for at komme helt ud til spidsen. For enden af forhindringsbanen finder man Bar Punta. Der er kun et hotel på øen, og de har fundet ud af at man fortjener en drink efter den tur ;) Cayo Levisa er en dejlig ø, men jeg forstår ikke dem der bliver der i flere dage. Der er et hotel, en restaurant og en bar. Hvis jeg skulle bliver på den ø, ville jeg tage et helt bibliotek med. Derudover så blæser det også rimlig meget. Man fryser ikke. Man bliver bare blæst godt igennem. Kl.17.00. tog jeg den sidste færge tilbage til fastlandet. Derfra tog det en times tid med bussen, og så var jeg tilbage i Vinales. Igen er det lykkedes mig at blive rød som en hummer. Jeg gør ellers alt det rigtige - en masse solcreme og skygge. Mig og solen her på Cuba bliver vist bare aldrig gode venner.
Da jeg kom hjem til mit casa stod min aftensmad klar. Kylling, ris, pomfritter, salat og suppe, Hernede tror de (ligesom graekerne) at man har usandsynlig meget plads i maven. Det er dog ikke tilfaeldet og slet ikke for mig!
I gaar var jeg ude og se hvad Valle de Vinales havde at byde paa. Valle de Vinales er af Unesco blevet udnaevnt til en del af verdenskulturarv. Man bliver derfor noedt til bare at se lidt af det mens man nu er her. Jeg proevede dog at finde den rute med mest skygge, saa jeg ikke blev mere solbraendt. Jeg vil jo helst gerne vaere i stand til at sidde i et fly i 12 timer uden at det goer ondt ;)
Foerste punkt paa dagsordenen var dog at booke min transfer tilbage til Havana. Det var igen lettere sagt end gjort. Det firma der koerer fra doer til doer har haft lukket de sidste 3 dage. Eller der har i hvert fald ikke vaeret nogen i deres butik. Saa nu maa jeg tage den kolde Viazul-bus. Kryds fingre for at jeg ikke bliver mere syg!
Derefter gik jeg paa opdagelse i Valle de Vinales. Faren til ham der ejer mit casa har en gaard nede midt i dalen, hvor man frit kan faa lov til at gaa rundt. Efter noget tids soegen fandt jeg den endelig. Jeg fik den helt store rundvisning af Raul (faren). Paa gaarden har de baade frugttraerog kaffe- og kakaoplanter. Han har ogsaa et eller andet spoejst kaeledyr i baghaven. Jeg aner ikke hvad det er, men det ligner et forvokset marsvin. Derudover har de den smukkeste "baggrund"! Lige bagved gaarden taarner en stor bjergkaede op. Det er lige foer man faar ondt i nakken hvis man vil se toppen! De har ogsaa en meget primitivbar, hvor man kan faa alt fra friskpresset juice til mojito og pina colada. Efter en lille times vandretur gik jeg tilbage til "baren" og fik et glas guava-juice (verdens bedste juice!).
Derefter gik turen tilbage til byen. Den naeste time brugte jeg paa at snakke med mor over Viber. Jeg skulle lige opdateres om alt det der sker derhjemme ;) Vi naaede at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi rundede ogsaa hvor heldigt det var at jeg ikke var blevet syg... Vi var vist lidt for hurtige paa aftraekkeren. En halv time efter laa jeg nemlig hjemme paa vaerelset med kvalme og hovedpine. Ikke verdens bedste maade at slutte ferien af paa ...
Saa efter en nat med naesten ingen soevn stod jeg op for at tage bussen til Havana. Det var ikke lige det jeg havde mest lyst til idag (10/3). Kvalmen er dog ikke lige saa slem som igaar, men man skulle tro der var nogen som spillede paa trommer inde i mit hovede. Lige nu sidder jeg bare og venter paa at bussen faar lettet roeven. Krydser fingre for at alt ser bedre ud naar jeg er tilbage i Havana.
Vi ses om ingen tid!!
- comments