Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er alt gået glat indtil videre, så rejseguderne syntes det var på tide med lidt modgang.
Jeg fandt hotel Lincoln, bare for at finde ud af at de først havde et ledigt værelse kl.16.00. Så efter halvanden times ventetid blev jeg fulgt op til mit værelse. Noget af en nedgradering fra The Plaza. Mug i loftet og hul i badekaret var ikke lige det jeg havde brug for. Jeg har tilgengæld fået den sødeste roomie. Hun hedder Helene, er fra New Zealand og så snakker hun dansk. Hvor sjovt er det lige?! :b
Kl.19.00. mødtes vi alle til et orienteringsmøde. Gruppen virker rigtig sød. Der er Janine & Paul samt Stefan fra Tyskland, 2 polske dyrlæger, Jill fra Canada (som elsker danske tv-serier), Emma & Mary Anne fra England, Mr. Belgium & et par fætre fra Australien.
Nu ved jeg også hvorfor vi skulle skifte hotel. The Plaza havde simpelthen glemt at booke værelser til os. Ikke verdens bedste start på gruppeturen.
Efter vores orienteringsmøde gik de fleste af os ud og spiste sammen. Det var så hyggeligt. Den ene fætter har Helene og jeg døbt "Hangover" efter filmen. Til jer der ikke har set den - se den og hold øje med Cho. Det er præcis sådan David fra gruppen er. Han både ligner og lyder som ham.
Der var ikke tid til den helt store fest, da vi skulle op kl.02.30!!! idag. Da vi kom tilbage til hotellet var der gang i den. Der var en eller koncert eller fest på tagterrassen. Så meget søvn blev det ikke til.
Kl.02.30. stod vi alle klar i lobbyen (pånær Peter, en deltager som aldrig dukkede op) og ventede på den bus der skulle tage os til lufthavnen. Kl.06.00. skulle vores fly til Santiago de Cuba lette, men sådan blev det ikke. Da vi kom fik vi at vide at flyet var blevet rykket til kl.16.30. Så blev vi for alvor morgengnavne.
Mens Rudy prøvede at finde ud af hvad der skulle ske, lagde vi andre os til rette. 13 mennesker liggende på række med deres rygsække som pudee. Det må have været et kønt syn ;) Jeg kan lige så godt sige nu at Hangover bliver turens komiske indslag. Han fortalte historier mens vi lå og ventede. Helene & jeg lå til sidst og græd af grin!
Mens Rudy prøvede at finde ud af hvad der skulle ske, lagde vi andre os til rette. 13 mennesker liggende på række med deres rygsække som pudee. Det må have været et kønt syn ;) Jeg kan lige så godt sige nu at Hangover bliver turens komiske indslag. Han fortalte historier mens vi lå og ventede. Helene & jeg lå til sidst og græd af grin!
Endelig fandt Rudy en bus der kunne tage os tilbage til hotellet, så vi kunne få et par ekstra timers søvn. Kl.13.00. stod vi alle endnu en gang klar i lobbyen. Denne gang var der dog ingen bus. Så da klokken slog 14:30 fik vi hotellet til at ringe efter nogle taxaer. Lige da de havde lagt på kom vores bus rundt om hjørnet.
Os ind i bussen og så kørte han ellers som død og helvede for at få os til lufthavnen i tide. For at gøre det hele lidt mere skørt valgte en fyr på cykel at holde fast i bussen Skide smart - man kommer hurtigere frem og bruger mindre energi. Den var chaufføren dog ikke med på. Så efter et par dyt kørte han helt ud til fortovet. Væk var cyklisten. I skal ikke spørge hvad der skete med ham, for vi ved det simpelthen ikke.
I lufthavnen tjekkede vi ind i huj og hast.. eller så hurtigt det nu lod sig gøre. Cubanere tager sig altid god tid. Hernede svarer 1min til 5min og 1 time til 1,5 timer.
Rejseguderne må have set sig sure på en af os (vi mener det er Peter). Kl.16.30. fik vi at vide at flyet var forsinket endnu en time. Da vi kl.17.30. fik at vide at det var forsinket igen gik vi alle sammen i baren.i skulle jo have tiden til at gå. Så mens de andre passagerer gik rundt og surmulede sad vi i en rundkreds og hyggede os. Hangover sad i midten og fortalte historier og fandt på lege, og inden længe var vi alle flade af grin :b
Efter en omgang tekniske problemer (oven i forsinkelserne) kom vi endelig ombord på flyet. Kl.22.30. landede vi endelig i Santiago de Cuba og kl.23.00. var vi på vej til vores Mamas & Papas.
At sidde og vente på at skulle med en familie hjem er det mærkeligste jeg længe har været med til! Vi sad alle og ventede på at vores navn skulle blive råbt op. Det var lidt ligesom at vente på at blive adopteret :b
Helene og jeg blev indlogeret hos den sødeste kvinde. Vores værelse er fantastisk og har sågar sit eget badeværelse. Hun laver sågar morgenmad til os imorgen tidlig - hvor heldige er vi lige?!
Nu vil jeg smutte i seng! Det har været et par lange dage og imorgen bliver ingen undtagelse. Vi skal tidligt op så vi kan se hvad Santiago de Cuba har at byde på :)
- comments