Profile
Blog
Photos
Videos
I går (24/2) kørte vi 8 timer i bus for at komme til smukke Baracoa.
Vi vågnede op til lidt af en overraskelse. Da vi gik i seng havde vi en mama, da vi stod op havde vi en grandma & grandpa. Lidt mærkeligt at sige farvel til nogen du ikke kender....
Selve turen til Baracoa gik smertefrit. Vi stoppede for at få forsyninger i Guantanamo by. På vej ud af byen kørte vi forbi indgangen til amerikanske militærbase, som ligger lige ud til bugten.
Da vi skulle spise frokost stoppede vi ved kysten. Der var udsigt til havet, smuk natur og et lille tehus på toppen af en klippe. Der perfekte sted til en frokostpause. Da vi alle havde spist op kørte vi op i bjergene. Her er der grønt så langt øjet rækker. Træer, palmer, lianer og et par enkelte floder er over alt!
Vi gjorde stop ved en udkigspost så vi kunne tage nogle billeder af det smukke landskab. Det var dog en lidt stressende oplevelse.
Inden vi overhovedet havde nået at parkere stod alle de lokale klar til at sælge alt fra chokolade til frugt og smykker. De er meget glade for nærkontakt. Så fra det sekund jeg gik ud af bussen var jeg (og resten af gruppen) omringet af dem. Og de giver ikke op uanset hvor mange gangr du siger nej. Det bliver lidt irriterende til sidst....
Så efter et par hurtige billeder kørte vi videre mod Baracoa. Vi var der omkring kl.15.00. og så var det ellers samme procedure som i Santiago. Man står og venter på at ens nye familie kommer og henter en.
Denne gang har vores (Helene & jeg) mama og papa også en restaurant udover deres lille hostel. Der er en stueetage og 2! tagterasser med udsigt over Baracoa. Og så ligger selve restauranten/vores hjem lige ud til gågaden. Det bliver ikke mere perfekt end det!
Kl.15.30 mødtes vi igen for at få en lille orienteringstur. Baracoa er en dejlig lille by med musik og dans over det hele. Efter orienteringstuten gik Janine, Paul, Stefan, Helene og jeg hen for at få is. Her får du serveret chokoladeis i en lille kop, og så har de lige kommet en skvat kakaomælk oven på isen. En spøjs oplevelse ;)
Derefter ville vi egentlig bare slappe af, men vi endte med at gå med de polske dyrlæger hen på en cafe for at få en mojito.En mojito blev til 2 og så var det lige pludselig spise tid. Både de polske piger og Helene og jeg spiste på "vores" restaurant. Man kan godt kalde den vores når de nu midlertidigt har adopteret os ;)
Efter middagen mødtes vi med resten af gruppen for at få et par drinks.. Det var en yderst interessant og sjov aften. Mere behøver I ikke at vide ;)
I dag (25/2) har vi igen været på rundtur. Vi startede med køre ud til Finca Duaba, som er en kakaoplantage. Der blev vi vist rundt af en lokalguide, som forklarede os lidt om hvordan man høster kakao. Turen sluttede af med gang varm kakao (hvilket de er meget glade for hernede), ikke det man har mest brug for i 35 graders varme.
Så kommer vi til højdepunktet fra idag. Playa Maguana. En lang strand med turkis-farvet vand og smuk batur i baggrunden. Der tilbragte vi resten af dagen. Inden nogen spørger - ja jeg blev solbrændt. Selvom jeg sad i skyggen formåede jeg at blive solbrændt på baglår, ryg og maven. Jeg må snart til at gå med burka når jeg opholder mig i solen!
Det eneste minus var de lokale som prøvede at sælge alt fra frugt til smykker. Det er som om de ikke helt har forstået hvad "No, gracias" betyder....
I aften har vi alle sammen spist på en fantastisk restaurant, som har den smukkeste udsigt over Baracoa. Imorgen skal jeg ud på en større vandretur op til El yunque. Det bliver spændende at se hvordan det går :)
Og nu har helt glemt at holde styr på antallet af mojitos.. Men bedre sent end aldrig ;)
Mojito - 7.
- comments