Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 16. juli 2010
I dag har dagen mest af alt stået på afslapning. Vi startede med morgenmad på terrassen og derefter solbadning ved poolen. Tågen har dog været lidt længe om at forlade byen i dag, så det varede lidt inden solen kom frem. Havde aftalt med Monica - min mors kusine og hendes to piger Olivia og Audrey, at vi skulle besøge dem i deres hus i Alameda i dag, men planerne blev ændret lidt , da moster Anna stadig ikke er helt frisk ovenpå den mindre hjerneblødning hun har haft for nylig. Så de var nødt til at tage til lægen med hende og få noget medicin.
Vi blev enige om at droppe at tage helt hjem til dem, når Anna ikke var rigtig frisk. I stedet for mødtes de alle fire med os på hotellet, hvor vi hyggede på værelset med en lille picnic Monica havde medbragt med bl.a. amerikansk apple and cherry pie, så det var lækkert.
Senere var vi ude og spise på en restaurant, som hed Little Henry, det var en italiensk restaurant selvom ejerne var fra Cambodja, lidt skægt. Det var kun Olivia, som tog med. Monica og Audrey kørte moster Anna hjem imens, hun var blevet træt.
Da Monica og Audrey kom tilbage kørte de hjemad mod Oakland og vi andre tog tilbage til hotellet.
Imorgen skal vi hente vores leje bil og kører til Yosemite Nationalpark, hvor vi skal være to nætter, det glæder vi os til.
- comments