Profile
Blog
Photos
Videos
Alt for længe siden jeg har oplaodet her på bloggen. Men sådan går det når man har det sjovt.
Siden jeg sidst har skrevet har jeg været ude og opleve lidt af Norge, var i Oslo for et par uger siden, hvor jeg sammen med min kusine gik byen tynd, og fik taget 500 billeder af alt og ingenting i Oslo. Det er jo faktisk en rigtig hyggelig by, den er ikke mast sammen ligesom København, men er til gengæld ikke så stor. Skal i denne weekend igen til Oslo og besøge min fætter og hans familie, bliver sjovt at se ham igen, er alt for lang tid siden jeg sidst har set ham.
Her i Elverum flyver ugerne afsted med praktikken, lektier og det sociale liv der er på et kollegie i weekenderne, alle burde prøve at bo på et kollegie under deres uddannelse.
Her i Norge favner hjemmesygeplejens arbejde bredt. Det er nemlig ikke kun ældre mennesker, men også rus-patienter og psykiatriske patienter, hvilket er ret nyt for mig og et rigtig spændende område.
Det kunne vi godt lære noget af i Danmark:
- Dobbelt tjekke medicinen, ja det er rigtigt, på hjemmesykepleien her i Elverum er der først en sygeplejerske der dosere medicinen i en doset, derefter er der en anden sygeplejerske der tjekker at medicinen er doseret rigtigt op. Og alle patienters medicin opbevares på et kontor, så alt kan gøres på et sted. Opskriften på at undgå fejl i medicinen.
- På plejehjem og i hjemmesygeplejen kunne vi godt benytte flere sygeplejersker, og det skal jeg sikkert nok få skæld ud for at have skrevet, når jeg kommer hjem til Danmark. Men en sygeplejerske ved hvilke signaler og symptomer hun skal være opmærksom på og det gør en hjælper eller sosu-assistent ikke altid, fordi han/hun ikke ved hvad hun skal være opmærksom på. Og ja jeg ved godt at en garvet sosu-assistent kan være 10 gange bedre til sit arbejde end en nyuddannet sygeplejerske og det mener jeg da også selv, derfor skal de heller ikke væk fra plejehjemmene, der kunne bare godt være en bedre balance mellem sygeplejersker, sosu-assistenter og hjælpere. Men nu har jeg oplevet forskellen og hvis en sygeplejerkse kan tage sygdommen i opløbet synes jeg det er hendes løn værd.
Vi fik fra praktikpladsen et tilbud om at komme til et rehabilitering institut i Hernes. Det er et institut, der skal hjælpe borgere tilbage til livet/arbejdsmarkedet efter en skade, som eks. at have ødelagt sin skulder. Det gælder dog kun dem, der har fysisk hårde jobs, som f.eks. håndværkere og sygeplejersker. I 6 uger bor de på instituttet og får træning hver dag fra 8.00-16.00, vi var selv med en dag og jeg må sige, det er faktisk skide hård træning, jeg har aldrig haft så ondt i min krop!!
Nye opdagelser:
- Det bliver virkelig hurtigt koldt heroppe, har derfor allerede i sidste weekend købt mig en vinterjakke, der holder regn, vind og kulde ude.
- comments