Profile
Blog
Photos
Videos
Huaraz: Bjerge, ruiner og cuy
Området omkring Huaraz er kendt for trekking, eftersom de højeste bjerge i Peru ligger her, for ruiner og laguner - eventyr. Klimaet er ofte køligt og fugtigt her, så det varme tøj skulle frem igen efter nogle dage på stranden.
I denne omgang besøgte jeg dog kun en laguna, men derimod Chavin, som er en region, hvor der ligger templer ældre end inkaernes. Disse templer blev brugt til ceremonier og ofringer og der lå en del matematiske overvejelser bag, hvilket jo altid er interessant :-). Fx var tallet 7 gennemgående. Den ceremonielle plads var 7 gange 7 på hver side, der var placeret 7 sten på hver side af templet og der var en kæmpe sten med 7 huller m.m.
Huaraz var også stedet hvor jeg prøvede cuy, som er en delikatesse her. Det er et hamsterlignende dyr, som siges af have overnaturlige evner - fx bruges de stadig hos nogle læger til at finde dårlig energi hos patienterne. Det var lidt underligt at få serveret og kødet var ikke specielt mørt og smagte ikke særlig godt - det smagte som en mellemting mellem fisk og kylling uden at være mørt.
På turen prøvede jeg sørme også koka. Både som the med lidt honning i samt den rå version hvor bladene tygges. Det var selvfølgelig ikke euforiserende på den måde, og bladene i sig selv smagte bittert og ikke specielt godt, mens theen var virkelig god. Har stadig nogle blade i lommen, så jeg drikker the den kommende tid.
Huaraz var ikke en specielt hyggelig by, så jeg tog en natbus og er nu i Lima som har givet et rigtig godt førstehåndsindtryk. I hører mere...
- comments