Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen. Som jeg lige fik med i sidste update, så er Pucón en by med mange muligheder. Vi tog ud til nogle varme kilder, hvor vi drak en øl i "poolen" men det regnede. Det altoverskyggende mål for Andreas og jeg var dog, at bestige den sneklædte aktive vulkan Villarica. På toppen kan man kigge ned i den boblende lava. Vi vidste vejret var afgørende, så med en god portion spænding bookede vi turen.
Vi begav os af sted tidligt næste morgen og begyndte opstigningen. Jeg har aldrig hiked på sne og is før, så det var nyt at gå med isøkse, hjelm og pigge på skoene. Vi gik opad et par timer, spiste frokost over skyerne og fik så en melding om, at vi ikke kunne gå længere. Det havde regnet en del de sidste par dage, så vejen derop var for glat - på trods af udstyret. Det var selvfølgelig af sikkerhedsmæssige hensyn, men det var alligevel vildt skuffende. Specielt for dem der ikke har set lava før.
Vi gik ned igen og tog en natbus til Santiago samme aften.
- comments