Profile
Blog
Photos
Videos
San Pedro de Atacama: Et af klodens tørreste steder
Hej igen. Lidt fra Chile og San Pedro, som var lidt af en oaseby. Den bruges udelukkede som base for at besøge den berømte Atacamaørken. Selve landsbyen San Pedro er ret charmerende, varm, turistet og dyr.
Atacamaørkenen er et af de tørreste steder vi har på jordkloden. Sandets sammensætning i Atacamaørkenen minder om sandets beskaffenhed på Mars og derfor bruger forskerne ofte ørkenen, som en simulering af Mars - bla når de afprøver månebiler.
Atacamaørkenen er også omdrejningspunkt for den konspirationsteori der handler om at Armstrong, Colling og Aldrin ikke bestådte Månen den 21. juli 1969, men at det hele blev optaget i netop Atacamaørkenen. Det føltes i hvert fald som at være på Månen - gold, ufrugtbar og tør og alligevel klippeformationer.
Den mest berømte del af Atacamaørkenen hedder "Valle de la luna" - Månedalen og består at sandklitter, klipper, saltgrotter og en eventyrlig udsigt, som ændrer farve som solen glider over himlen.
Jeg havde en varm, men god dag i ørkenen og tænk hvis Apolle 11 ikke landede på Månen, men i Chile... Et andet "højdepunkt" var et jordskælv. Jeg havde lidt i sjov og lidt i alvor sagt nogle dage inden, at jeg godt kunne tænke mig at ovleve et MINDRE jordskælv. I tirsdags lå jeg så i min seng og mærkede nogle rystelser. Sengene slog mod væggen, glassene klirrede og jorden bevægede sig da jeg gik udenfor. Fordi det ikke varede særlig lang tid nåede jeg ikke at blive nervøs, men ønsket gik altså i "opfyldelse". Naturens kræfter er nu fascinerende og skræmmende på samme tid.
Jeg tog kun til denne del af Chile for at opleve ørkenen og for nemmest muligt at komme til Argentina, hvor jeg befinder mig nu. Planen er jo at vende tilbage til Chile når turen går nordpå igen, men det bliver kortest mulige visit i det lange land. Ved ikke om Fransk Guyana er dyrere end Chile, men en liter vand koster 14 kr, så I kan nok gætte hvad mad, logi osv koster. Derfor gælder det om at besøge de highlights der er og så smutte til Argentina.
Håber I alle har det godt og at foråret nærmer sig. Har i hvert fald hørt rygter om at noget spirer på Lolland.
- comments