Profile
Blog
Photos
Videos
På vej fra Cordoba mod Rosario oplevede jeg for første gang det mange snakker om - røverier i Sydamerika. Jeg foretrækker natbusser når jeg rejser mere end 8 timer. Både for at spare pengene på logi samt for ikke at "spilde" en dag. Det betyder samtidig at man stopper i småbyer og på trøstesløse busholdepladser midt om natten og det var problemet i det her tilfælde. Vi blev vækket kl 3.30 med beskeden om at rygsække var blevet bestjålet. Det virker utrolig let at åbne lugen med baggage, som ikke er låst. Endda hvis vi stopper for rødt lys kan tyvene benytte sig af dette tag-selv-bord. Med en god portion bange anelser gik jeg ud af bussen og opdagede til min store glæde, at min rygsæk var blandt de tilbageværende. Heldigvis var den nedest i bunken, så jeg kunne ånde lettet op. Det skal dog siges at jeg rejser med en stor rygsæk med tøj, samt en lille med pas, penge, kamera osv og den tager jeg med mig overalt, men jeg var ret lettet over ikke at miste alt mit tøj. Efter oplevelsen har jeg besluttet at tage den store rygsæk med ind i bussen også. Det er ikke specielt komfortabelt, faktisk ret upraktisk, men det foretrækker jeg frem for at tage chancen.
Jeg kom altså frem til Rosario efter en nat uden meget søvn og den lidt triste busoplevelse blev afløst af tilfredshed da mine førstehåndsindtryk af Rosario var positive. Byen er Argentina 3. største og trods godt 1 mil. indbyggere ret hyggelig og rolig - helt optimalt da Rosario er klemt ind mellem mange naturoplevelser og Buenos Aires, så det passede fint. Byen ligger 4 timer i bus fra Buenos Aires og er kendt for at være Che Guevaras fødeby samt deres fanatiske forhold til fodbold. Mere om det senere.
Først en lille historisk update på Ernesto Rafael Guevara. Han blev altså født i Rosario i 1928. Han studerede medicin i Buenos Aires og var ikke specielt politisk aktiv på dette tidspunkt. Lidt demonstationer blev det dog til, men han ville hellere udforske Sydamerika på motorcykel. Måske har I set "Motorcykeldagbog", som handler om netop det. På disse rejser oplevede Che Guevara den tydelige forskel på rig og fattig, hvilket var med til at vække hans interesse for politik. Et møde med Fidel Castro satte skub i tingene og han fik en karriere i den cubanske hær, hvor han blandt andet arbejdede som kommandant i et fængsel. I dette fængsel sad op til 800 fanger selvom der kun var plads til 300 og mange blev henrettet - efter sigende førte Che Guevara selv pistolen ved mange lejlighder.
I 1960 oprettede Che Guevara Cubas første "opdragelseslejr" men flere kom hurtigt til. Man blev anbragt her og opdraget gennem arbejde, hvis man ikke havde respekt for autoriteter, havde gjort sig skyldig i druk, var doven eller spillede høj amerikansk musik. Op gennem 60´erne blev omkring 30.000 "opdraget" i disse lejre.
Che Guevara fik høje poster i Cubas regering. Han var udenrigsminister, industriminister samt chef for Nationalbanken. Hans ønske var at revolutionere mere og han drog først til Dem. Rep. Congo og senere til Bolivia, hvor han blev fundet i regnskoven og dagen efter henrettet af en fuld menig soldat. Che Guevara døde den 9. oktober 1967. Han er senere hen blevet et symbol for den politiske venstrefløj på grund af hans revolutionære visioner om blandt andet at bekæmpe social uretfærdighed.
Det var en længere smøre, men det er tydeligt i Sydamerika og også i Rosario at han er legendarisk. Bygninger med beskeder eller billede af ham bevidner om hans status.
Nok om Che Guevara. En anden Sydamerikansk pasion er fodbold. De er fanatiske her - også i Rosario - på trods af at Rosario Central, som er byens mest populære hold, ligger i bunden af Argentinas bedste række. Stadion´et er fyldt og trods skidt fodbold har de en ukuelig tro på holdet. At verdens bedste fodboldspiller, Leo Messi er født i Rosario, gør ikke fodboldentusiasmen mindre. Et ekspempel. Der findes en kirke i Rosario hvor Diego Maradona er Gud. Hver den 31. oktober, som er Maradonas fødselsdato, afholdes en ceremoni, hvor han hyldes ved en "gudstjeneste". Kirken findes ikke i fysisk forstand, men denne gruppe mennesker mødes et sted i Rosario og dyrker troen. Deres tidsregning begyndte da Maradona blev født, hvilket betyder at de er år 49 E.M (efter Maradona) nu... Hvis du synes dette er en smule overdrevet så tjek dette fantastiske indslag og få en fornemmelse af dette fodboldgale(gale) land: http://partofthegame.tv/#/videos/53/1392/
Som "hincha del futbol" - fodboldfan, synes jeg det er helt fantastisk, men også lidt overdrevet. Hvordan tror I stemningen på stadion er? Selv gamle mænd og kvinder iført favoritholdets trøje råber og synger mens diverse fagter mod dommeren, modspillere eller udeholdets fans fortæller en historie om deres engagement. Jeg kan fortælle jer, at det ikke er kedeligt at gå til fodbold i Argentina.
Det var så Rosario. I skrivende stund sidder jeg i en bus (med min rygsæk) mod Buenos Aires, hvor oksekød, vin, tango, musik, natteliv og fodbold står på menuen i den næste uges tid. På søndag spiller Boca Juniors i øvrigt mod River Plate, hvilket er et af de mest pasionerede opgør i verden. Jeg vil gøre alt for at få en billet til den kamp - nu vi snakker fodboldfanatisme. Jeg glæder mig helt vildt til Buenos Aires, som kaldes Sydamerika Paris. Jeg var her for 2 år siden - derfor forventningen...
Håber I har det godt og efterhånden snart kan skimte forårets stråler på jeres blege kroppe :-).
- comments