Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have fået nogle gode timers søvn og en ok morgenmad, begav vi os mod metroen for at tage på det antropologiske museum her i Mexico City. Vi var blevet advaret lidt af Elle mod at tage metroen pga de mange mange mennesker, men det var ikke noget problem om morgenen, og folk var hjælpsomme til at spørge, om vi havde brug for hjælp.
Vi fandt museet uden problemer og vores mødested med guiden. Museet ligger i en stor park ved navn Chapultatec (eller noget i den retning), hvor der ligger en masse museer, en sø man kan leje vandcykler og sejle på, en zoologisk have og en masse masse små boder, hvor man kunne købe alle mulige souvenirs.
Museet var bare så godt, men kæmpe stort, og man måtte igennem ikke medbringe drikkevarer, så jeg var nødt til at holde en pause fra rundvisningen for at få en cola, fordi jeg ikke var helt på toppen og meget meget sulten. Vi var i tre af rummene på museet (hvis man skulle se alle rum i museet, ville det tage 3 dage, sagde vores guide) og fik set udstillinger om Mesoamerika, olmekerne, Teotihuacan og aztekerne. Efter den guidede tur gik vi dog hurtigt forbi mange af de andre rum, men det var ret overfladisk, fordi vi var så sultne.
Vi spiste frokost på en hyggelig café i parken, hvor vi mødte en pige fra Arizona, som fortalte os lidt om nogle af de steder, hun havde set i Mexico og ellers lidt smalltalk. Lena havde et stort ønske om at komme i en Adidasbutik, så hun fandt en på kortet (Maps.Me er et offlinekort, som bare er SÅ smart - Prøv det!) og fik os ud på en 2,5 km travetur. Butikken var dog ret lille og dyr, men vi var så heldige, at den lå i et shoppingcenter, så vi fik shoppet lidt i ZARA. Mens vi var indenfor, begyndte det at regne rigtig meget udenforstående, så vi forsøgte at trække tiden mest muligt, inden vi begav os ud i regnen og mod metroen.
Metroen var dog noget HELT andet nu end i morges! Der var bare såååå mange mennesker, og vognene var så fulde. To mænd fortalte os dog, at der i den ene ende af stationen var en afdeling, hvor kun kvinder og børn måtte stige på. Det hjalp en del, men puha vi stod tæt, da vi endelig kom med metroen. Vel tilbage på vores gade fejrede vi vores vellykkede metrotur med at dele en Kinder Bueno - det trængte vi også til efter at have stået så glemt i metroen.
Vi slappede af på værelset en times tid, inden vi begav os udenfor igen. Vi ville starte aftenen med en tur i Torre Latinoamericana, som er et stort tårn med 37 etager med den smukkeste udsigt over byen. Vi fandt dog senere ud af, at man kunne havde taget trappen et par etager mere og havde fået en endnu flottere udsigt, men det må vi have til gode til en anden gang. Efter at have været oppe i tårnet gik vi forbi Belles Artes, som er et kunstmuseum med den eftersigende flotteste kunst. Den havde selvfølgelig lukket om aftenen, men det var stadig et virkelig flot syn udefra.
Vi fik rigtig typisk mexicansk aftensmad (eller ikke) - nemlig Pirates Burger. Det var dog lækkert med noget vestlig mad, og hold nu op hvor var deres pomfritter lige, hvad vi trængte til!
Tilbage på hotellet fik vi pakket vores tasker, fordi vi næste morgen skulle skifte til et nyt værelse.
- comments