Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede med en tur ned i Down Town LA til de store sky skrabere. Når man står ved siden af en 200m+ høj bygning føler man sig pludselig MEGET lille, man kigger op på giganterne og får helt ondt i nakken, og det der er her ingenting i forhold til hvad der er i f.eks. New York da er det her vand ved siden af.
Efter en lille gåtur blandt kæmperne i Down Town tog vi i Universal Studio. Det er mest en Theme park men man kan også komme på en Studio Tour hvor man ser nogen af de mange kulisser de har, det var ret facinerende at se hvordan de har hele villa veje og en lille New York bydel. Der var også mange af de helt gamle kulisser. Der var bl.a. stadig Bates motel fra den originale Psycho fim og huset fra den oprindelige Frankenstein. Der var flere kulisser der var 80 år og nogen var også ældre endnu.
Vi prøvede også alle forlystelserne, Shrek 4D, Simpsons The ride, The Mummy Ride, Jurassic Park og jeg må sige at det 3D de har herover er voldsomt i forhold til de danske biografer.
Så var der selvfølgelig også lige Shrek der var i 4D, det vil sige at alt omkring en også er med, sædet hopper og gynger, der bliver sprøjtet vand på en og på et tidspunkt er der noget med en masse edderkopper der render rundt på jorden i filmen og ligepludselig er der en fjer der lige røre en på fødderne så man lige giver et lille hvin det var virkelig skægt:-)
Det vildeste var dog Simpsons The Ride. Man sætter sig ind i en Rollercoster vogn inde i et lille rum så bliver den hævet op til loftet og så gå det ellers bare helt amok, man føler virkelig at man falder og flyver fra side til side, og det hele er bare på en skærm også bevæger vognen sig bare lidt op og ned og til siderne men man forlader aldrig det lille rum man kom ind i det var SÅ vildt og mega godt lavet så det kan ikke beskrives det skal opleves...
Udover forlystelserne var der også nogen shows der var noget fra en film der hedder Waterworld(har aldrig set filmen) men det forgår efter at polerne er smeltet og hele jorden er oversvømmet og de sidste menneskers søgen efter det sidste tørre jord da de bor på kæmpe tømmerflåder, meget flot og med masser af vand og selvfølgelig ender meget af det på publikum, vi sad tilpas langt tilbage så vi blev ikke våde:-) vi var også inde at se et show med nogen dyr fra Hollywood, jeg ved ikke hvad vi havde forventet at se men vi havde nok forventet mere end vi så, det var da fint og det er dygtigt hvad dyrene kunne men der var ikke noget man ikke selv kunne træne sin hund til hvis man virkelig ville. Vi så også Terminator 2: 3D og det var da også fint men det var sådan lidt kedeligt, flot lavet men så var det heller ikke mere.
Vi afsluttede vores besøg med The Mummy Ride og Jurassic Park, The Mummy Ride var meget kort men den var vild det er en rigtig Rollercoster denne gang og den køre både forlæns og baglæns det var lidt crazy. Jurassic Park var en Watercoster og ohh Gud vi var gennemblødte da den var færdig det var helt vildt.. Heldigvis tørre man hurtigt når der er 30 grader+ så vi var næsten blevet helt tørre på gåturen fra hvor vi stod af turen til vi kom ud til bilen.
Nu er vi så på vej mod Solvang, den danske by her i Californien hvor vi skal overnatte til imorgen. Vi ville gerne ha været inde og spise aftensmad derinde men klokken bliver 22 inden vi er der så vi må finde noget på vejen og så spiser vi frokost derinde imorgen istedet for inden vi fortsætter vores tur til San Francisco.
- comments