Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede omkring 7.30 her til morgen til lyden af fuglenede der kvidrede på livet løs. Da vi kiggede ud var der det mest fantastiske syn. Palmer indhyllet i en let dis som solen så småt var begyndt at brænde igennem, SÅ smukt.
Kl 8 kunne man svagt høre templerne der var i gang med morgen bønnen mens fiskerne var i gange med at hive deres net op med dagens fangst.
Til morgenmad fik vi spejlæg på toast, fyldte pandekager med kokos, ananas, papaya krydret med anis og kommen, frisk presset ananas juice og kaffe, vildt lækkert!!
Vi holdte et stop i en lille landsby ved floden hvor vi gik i land og osede lidt rundt sammen med Johnny vores kok som tog os med til en gammel smukt udsmykket kirke og fortalte at det var en meget hellig kirke for dem og at alle vægmalerierne er lavet med gøntsagsolier. Vi var også inde at se et gammelt træ værksted hvor de lavede religiøse statuer og altertavler. Så tog vi lige en lille break med en times Ayoveda massage hos den lokale massør, endnu en gang helt fantastisk men Gud hvor bruger de meget olie, man er helt smurt ind fra top til tå bogstavelig talt men skønt er det nu.
Efter massagen sejlede vi i en times tid inden vi stoppede for frokost. Endnu engang overgik Johnny sig selv.
Her til eftermiddag kom vi forbi hen hel flok i tallerken både som syntes det var stor underholdning at prøve at ro hurtigere end os, dog uden det store held. Den ene af dem fik sig dog en lys ide, kan du ikke sejlehurtigere så hægt dig på båden så går det stærkt. God underholdning for os men de fik ikke lov til at hænge der ret lang tid da det er for farligt for dem.
Vi gjorde et lille stop ved en gammel Buddah statue som engang er blevet maltrakteret af en hellig elefant så derfor er der kun en halv Buddah statue tilbage.
Da vi lage til for natten tog vi en kano rundt i de helt små kanaler som husbåden ikke kan komme i og det var lidt en oplevelse må jeg sige.
Vi kom desværre først afsted kl 18.30 så det var lige ved skumringen da vi sejlede ud sammen med en lokal guide. Det var en super flot tur så længe vi kunne se noget, inden vi var tilbage på vores båd var det kul sort og man kunne ikke se 5 m frem og der var mega mange flagermus over alt så det var lidt ubehageligt må jeg indrømme ikke at kunne se noget, siddende i en lille kano et sted man ikke kender og med flagermus susende rundt over alt. Men vi kom hjem helskindet og uden at blive våde:-)
Resten af aftenen er total hygge med backgammon og kolde øl og nogen indiske cigaretter Kajah Beedi som er mini cigaretter rullet i banan blade, de er ikke helt ringe:-)
I aften er det sidste aften på båden, vi står af imorgen formiddag og tager tilbage til civilisationen i Cochin en enkelt nat inden vi flyver til Goa via Bombay onsdag morgen hvor vi bliver frem til d. 13/02 hvor vi flyver hjem til DK kl. snot om morgenen.
- comments