Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag 26. Marts
Tidligt lørdag morgen tog vi med bus ud til lufthavnen i Cancun. Derfra fløj vi så direkte til Havana, hvor vi skulle bo de næste par dage hos en værtsfamilie. Vi ankom til værtsfamilien i taxi fra lufthavnen.
Huset havde beliggenhed på en lille skummel gyde, hvor bygningerne var forfaldne og beskidte. Alligevel skilte vores hus sig ud fra de andre; det var helt lyseblåt og havde en velkommende facade.
Da vi trådte ind mødte vi så vores værter: Jesus og Maria (sjov sammensætning ik?) De var utrolig flinke og hjælpsomme, og vi fik hurtigt et godt forhold til dem. De kunne godt nok ikke snakke særlig meget engelsk, men så er det godt vi havde vores tolk Teodora med os ;) Selvom hun selv siger at hun ikke er knivskarp til spansk, synes jeg sgu hun gjorde et godt arbejde når hun skulle oversætte for os.
Vi slappede ellers bare af derhjemme og gav os til at lære vores nye hjem at kende. Vi havde en utrolig lækker balcon hvor man kunne sidde og få sig en drink mens man kiggede ud over gaden.
Om aftenen tog vi ud at spise på en fed restaurant, med fænomenal mad. Det var et af de restauranter hvor de bryggede deres eget øl, og på næsten alle bordene stod der ølfade. Vi fik også bestilt en, og selvom øllen ikke var fantastisk, var det stadig oplevelsen værd.
Vi mødte også en tjener som gav os adresse til diverse salsasteder, hvilket pigerne var helt vilde med.
- comments