Efter vores jungletur i Ecuador tog vi afsted mod Peru paa en bustur
der skulle vise sig at vaere turens hidtil vaerste. Vi skulle med
bussen kl.23.. Bussen kom ikke kl.23.. Bussen var der heller ikke
kl.24!? Kl.01 kom bussen, puha! Der havde vaeret problemer med motoren
og de var blevet forsinket, i deres forsinkelse havde de ogsaa faaet
samlet for mange passagerer op? Der var pladsbilletter, men de havde
nok taenkt at nogle havde givet op paa at vente og set muligheden for
lidt ekstra dollars! Vi havde vores pladsbilletter i orden, men efter
vi havde faaet givet vores billetter blev vi sat paa andre pladser.
Karen blev sat paa et saede bagerst i bussen, helt klemt med en
ecuadorianer siddende halvt paa en skammel og halvt paa skoedet. Hver
gang bussen drejede (meget ofte) vaeltede hun ind over Karen, dvs.,
ingen soevn til Karen. Sara var den heldige vinder af en plads forrest
mellem de to chauffoerer paa en pude op ad en lodret traevaeg med
gearstangen mellem benene, og skulle flytte sit ben hver gang han
skulle skifte gear (igen meget ofte), saa heller ingen soevn til
Sara.Vi brokkede os til skyerne, men han "forstod ikke" hvad vi sagde
paa vores skidte spanske. Er nu ret sikker paa at de store
armbevaegelser talte for sig selv! Var en meget ubehagelig og absurd,
7 timers oplevelse. Tog os en god uge foer vi kunne se det morsomme i
det! Vi kommer endelig - efter 7 timer i helvede - frem til stationen
hvorfra vi skulle have en ny bus. Paa denne bus fik vi saeder - luksus
- men tilgengeld var der nogle der stjal Karens (meget ildelugtende)
vandresandalr saa Karen maatte gaa paa bare taeer paa brand varm
astfalt til immigrationen ved graensen til Peru - top dollar!

I Mañcora hyggede os med at gaa rundt paa smaa markeder og ligge lidt
ved stranden. Vores vaertspar var superfine, var stadigt dybt
forelsket i hinanden og havde adopteret 15 hunde fra gaden. En af dem
var en Grand Danoise, som gik mig til albuen naar jeg stod op...

Fra Mancora tog vi over Piura videre til Lima. Vi havde hoert fra
mange at Lima var meget kaotisk og ikke et rart sted. Men vi synes det
var en fin by.
Vi havde dog en ret sjov oplevlse da vi skulle finde vores hostel.
Vores taxachauffoer saetter os af foran hostal, og vi genkender
navnet, gaar ind og checker ind. De er igang med at male paa hostlet,
men vi taenkte at det ikke betoed saa meget. Vi fik installeret os, og
tog afsted for at opleve Lima. Da vi gaar ud af doeren ser vi et skilt
paa 1. sal hvor der staar med store skilte "dette er det rigtige
hostel - os der er naevnt i lonely planet (vores rejseguide)". Vi gik
op til hvad der viste sig at vaere det rigtige hotel, og checkede ind
der i stedet, en beslutning vi var rigtig glad for da der her var
flere mennesker og meget venligere vaerter. I Lima saa vi et par
museer, katedralen, festede lidt og noed for foerste gang at moede
andre backpackere.

Vi tog til Paracas fra Lima. Det eneste der er i Paracas er Ballastas
Islands, bedre kendt som "Poor mans Galapagos". Det er nogle oer, som
har noget af det samme dyreliv som Galapagos oerne. Vi fik set
soloever, pingviner, pelikaner og en masse andre fugle. Pelikanen var
ret sej!

Taet paa Paracas ligger byen Ica, hvor man kan finde Huacochina en
oase der ligger midt i oerkenen mellem kaempe hoeje sandklitter,
hvorfra man kan sandboarde (staa paa et board ned af kaempe klitter
paa 500m). Vi maatte ikke staa paa boardet da vi ikke havde proevet
snow eller sandboarding foer, saa vi skulle ligge ned paa boardet. Det
var helt sindsygt, og man fik mega meget fart paa!
Adrenalinen koerte rundt i kroppen paa en - rigtig sjovt! Foer vi
skulle boarde koerte vi rundt i en sandbuggy med en sindsyg chauffoer.
Han koerte mega staerkt op og ned af klitterne. Det var som en enorm
ruchebanetur der aldrig rigtig stoppede og saa bare 10gange vildere -
virkelig fedt, sjovt og maaske ogsaa lidt farligt!
Vi var ogsaa til pisco (national-sprut) smagning og hyggede os med en
flok blandet Nationaliteter. En tysker, en hollaender, en englaender
og tre australiere havde fundet hindanden paa vejen og rejste nu
sammen.

Paa vej til Ariquipa havde vi en dags stop i Nazca for at se de
beroemte Nazca lines. Vi fik nu kun set de smaa linier, som kan ses
fra et udkigtstaarn. De store linier skal ses fra fly, men da der
havde vaeret et styrt et par dage foer vi kom og alle fraraadte os
pga. statistikkerne, lod vi vaere. I stedet havde vi tid til at se en
gammel gravplads fra 400 f.kr midt ude i ingenting (ca 30min i taxa
vaek fra alt der ligner civilisation). Der var mumier af baade boern
og voksne samt forskellige ofringer som fx keramik mad og en
papegoeje?. Det var rigtig sjovt, dog lidt markabert. Senere oplevede
et mindre jordskaelv. Det var foerst sejt, efter at vi havde sikret os
at det ikke var ét af mange!

I Ariquipa tog vi en 3 dags trek-tur til Colca Canyon. Det var en
super flot tur og (de fleste) folk paa vores hold var cool. Der var en
Amerikans pige som snakkede 24-7, havde en kommentar til ALT, manglede
en hver form for situationsfornemmelse og var altid negativ. Darlig
mix, saa efter 3 dage, kunne vi ikke vente til at vaere der, hvor hun
ikke var! Men var en god tur trods alt.
Naturen var dog stadig fantastisk - helt ubeskrivelig. Man glemmer til
tider hvor man er lige naar man vaagner og bliver naesten helt
forskraekket naar man kigger ud!
Vi moedte en endlaender, som var adopteret fra Peru og hvis mor var
Dansker. Saa i gruppen blev Karen hurtigt til Pippi og Sara fik
kaldenavnet Frodo, pga. den flotte vandrekaep Karen havde fundet frem
til Saras daarlige knae. Skaeg og ballade!

Nu er vi saa ankommet til Cusco som ligger 3300m over havet, og for
foerste gang paa turen oplever vi kulde og vi er hoppet i
skiundertoejet og har koebt os en sweeter hver i alpaca uld, de er
virkelig dejlige!
Senere idag skal vi finde en alternativ tur op til Macchu Picchu
(vores incatrail er blevet aflyst pga vejret) og saa skal vi have en
times massage for 24dkr! Vi glaeder os!

Haaber at alle har det godt! Vil stadig gerne hoere nyt fra hjem :)

Knus og kram til alle :)