Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var turen kommet til at vi skulle en tur paa Great Barrier Reef!! Vi stod op kl. 5.30 og gik fra campingpladsen en times tid senere, da vi skulle tjekke ind paa baaden til revet senest 7.40. Og vi ville da noedigt komme for sent :-)
Det tisregnede det meste af morgenen, saa vi traskede afsted med vores ponchoer over os. Om bord paa baaden anbefalede de, at vi tog nogle soesygepiller, da der var lovet hoej soe. Det var jo ikke lovende for turen, men vi tog et par ingefaer-piller, som er en mild udgave af soesygepiller. Ret hurtigt derefter blev vi dog enige om, at koebe nogle af de staerkere "rigtige" soesygepiller - og det var vist godt. For under briefingen omkring intro-divet, blev vi begge meget utilpasse, og skyndte os ud i den friske luft, saa snart briefingen var overstaaet. Og der sad vi nok saa fint resten af turen ud til revet, og havde det rigtig daarligt, mens folk braekkede sig om oererne paa os. Sikke en soegang!
Vi stoppede foerst et sted paa revet, hvor dykkerne blev smidt i, men besaetningen aendrede mening, da soeen var for hoej til snorkling. Vi samlede derfor dykkerne op igen og sejlede videre til et andet sted paa revet, hvor vi blev resten af dagen. Vi snorklede en enkelt gang inden frokost, en OK tur, men sigtbarheden var ret lav og boelgerne var hoeje = vand i snorklen :-)
Umiddelbart efter frokost var det tid til vores proevedyk. Vi klarede alle oevelserne fint, men da vi skulle ned i dybden maatte Conny give op efter adskillige forsoeg, idet trykket var for voldsomt til hendes smaa pussenusse-oerer - SELVOM hun trykudlignede konstant. AEV for en skuffelse! Men hun havde dog vaeret mentalt forberedt paa at oererne kunne drille. Lasse derimod klarede sig super-duper og gennemfoerte sit proevedyk. Det varede 20-30 min. og han var nede paa 8-10 meter i dybden.
Efter middag var vandet heldvigvis blevet mere roligt og solen var begyndt at skinne, hvilket gjorde sigtbarheden meget bedre. Revet var imponerende og der var utrolig mange fisk. Vi saa bl.a. 2 Nemo-fisk (fisken fra Find Nemo-tegnefilmen, som vist rigtig kaldes en klovnefisk) og ellers var det et stort virvar af koraller, farver, levende organismer og diverse fisk - nogle stoerre og mere farverige end andre.
Lasse fik 2 snorkelture + et proevedyk og Conny fik 4 snorkelture og et kvart dyk :-)
Hjemturen gik meget bedre end udturen, da soeen havde lagt sig.
PS. Billeder fra revet foelger senere.....
- comments