Er nu i Rainbow Beach da drengene skal til Fraser Island paa loerdag. Efter at have besluttet at jeg ikke gad at kede mig gik jeg til turistkontoret for at faa lidt inspiration. Kvinden bag disken viste mig et udsigtspunkt som hun mente vi skulle besoege.. Jeg fik endelig overtalt drengene til en udflugt til hvad jeg ingen anelse havde om skulle blive det smukkeste syn nogensinde. Vi gik i ca en halv time op af bakke, saa fik bestemt sved paa panden. Efter en kort vandretur gennem den subtropiske regnskov naaede vi til Carlo Sand Blow. Oppe fra udsigtspunktet var det fantastisk smukt. Carlo Sand Blow er et stort areal som en gang var skov, men nu er daekket af sand der er blaest ind fra kysten. Vi hoppede ned fra balkonnen og begav os mod havet. Som vi gik blev det smukkere og smukkere. Da vi naaede klippekanten moedte der os et helt ubeskriveligt syn. Det krystalblaa vand floed sammen med himlen, hvor solen stod hoejt. Det hvide sand genspejlede sollyset og det var daarligt til at se uden solbriller, men tog dem aldrig paa, da jeg var bange for at gaa glip af noget. Over os floej havoerne, i ved de brune oerne med hvide hoveder og bryst. Det var simpelthen definationen er det perfekte oejeblik. Jeg foelte mig dybt priviligeret over at vaere et af de meget faa mennester paa jorden der fik chancen for at se hvad jeg saa i det oejeblik. Der var ikke mange andre fodspor end vores i sandet, hvilket endnu en gang indikerede hvor faa mennesker der overhoved ved at stedet eksisterer.