Profile
Blog
Photos
Videos
Det er svaert at vaenne mig til at have internet.. Jeg glemmet helt at jeg er tilbage i kontakt med resten af verden igen.. Vi var til polokamp i weekenden i Queensland, hvilket er ca. 9 timer nord paa. Det var en lang koeretur i lastbil, uden aircondition og radio med en af mine chefer. De tabte begge deres kampe desvaerre. Ikke at det beroerer mig, men synedes det hoerte til historien. Da vi vendte snuden hjem ad og drog sydpaa igen koerte jeg med min anden chef i en lille bil. Lastbilen var en time foran os og havde advaret os om nogle oversvoemmede veje, men han mente vi burde kunne komme igennem dem. Vi ramte nogle store vandpytter, og troede det var disse ved havde vaeret nervoese over, hvorfro vi var chokerede da vi fandt endnu en overgang der var temmelig oversvoemmet. Vi lagde os bag en 4hjulstraekker og klarede den paa den maade igennem. Bilen begyndte dog at dampe og ose halvvejs igennem og vi kunne maerke hvordan stroemmen proevede at hive bilen med sig. Da vi var igennem den, kiggede vi paa hindanden og aandede lettede op, og bad til at den stakkels bil ville klare den. Hvad vi ikke vidste var dog at de vande vi lige havde krydset kun var barnemad i forhold til hvad der ventede os. efter ca. 2 km koersel. Paa afstand kunne vi see lastbiler, biler og autohjaelps koeretoejer paa begge sider af vand der saa ud til at loebe igennem med god kraeft. Op til flere var i gang med at skubbe deres biler ud af hvandet efter mislykkede forsoeg paa at komme igennem. Firhjulstraekkere og lastbiler kunne klare det, men vi var ikke modige nok til at tage chancen, saa efter lange overvejelser om hvorvidt vi skulle give efter vendte vi om. Det havde alligevel vaeret haabloest, da der aabenbart ventede langt vaerre pasager laengere fremme. Nu var vi saa backtracking. Vi klarede den endnu en gang igennem et par steder som utroligt nok var steget i mellemtiden, dette var dog udelukkende pga, hjaelp fra en meget hjaelpsom lastbilschauffoer, der tog os med i sit koelvand. Han mente vi var enten meget modige eller bare dumme at vi overhovede proeve.. Men vi ville hjem! Den alternative rute var oversvoemmet, saa vi endte med at koere 300 km tilbage af den samme vej som vi var kommet af for at komme tilbage paa hovedvejen. Det tog os 11 timer at komme hjem. Vi fik intet at spise i 14 timer, da alting aabenbart er lukket om soendagen! Saa i kan tro jeg var lykkelig over at se en mcdonnalds og bestemt ogsaa min seng 4 timer senere. Vejret er blevet meget bedre her, og jeg er blevet dejlig solbraendt igen. :) Det blir desvaerre nok snart alt for varmt til at jeg kan nyde arbejdet, hvorfor jeg lidt overvejer snart at rejse igen. Jeg er stadig glad for at vaere her, det er blot begyndt at kede mig. Fred er stadig min ven i tykt og tyndt, dog har han faaet nogle daarlig vaner af at vaerre pubhund.
- comments