Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er i dag ankommet til Drifters Lodge i Johannesburg (eller J-burg som man kalder det i Afrika), hvilket faktisk er rimelig heldigt, da vi i Cape Town formåede at sidde 4 timer og vente ved den forkerte gate. Det resulterede i svedige pander, gnaven personale, og boarding 2 min før afgang… Hovsa! Men vi er ankommet, og vi er klar til at drage ud på en forhåbentlig vild safari!
Siden sidste har der været fart over feltet - som også ses ud fra vores billeder. Tirsdag stod som sagt på vinsmagningstur - en tur som vi ved første øjekast straks fortrød. Vi var de yngste, og vi følte os rimelig malplacerede, indtil vores livlige guide nogle sjove hatte frem til os, og serverede de første 20 vine for os inden frokost. Som vinene gled ned vendte stemningen, og efter at have smagt på 45 forskellige vine, var humøret i top, og folk havde det sjovt på nær et middel aldrende ægtepar, som så fint udtrykte: "You'r so emmature". Turen hjemad gik rask med høj musik og sang, og vi endte i baren på Saltycrax. Da vi skulle flytte ind på et dorm næste dag, endte vi med at pakke vores rygsække i fuldskab- det gør vi aldrig igen!
Om onsdagen skulle vi på Sharkcage Diving, så det var op kl 05.50 med tømmernænd, for så at få konstateret kl. 7, at turen var aflyst… Fedt! Vi endte med at tage ind til Cape Town for at købe billetter til Robben Island. Da der var sol fra en skyfri himmel, besluttede vi os for at bestige Table Moutain (en fantastisk ide taget tømmermændene i betragtning). Det var sindssygt hårdt, da vi tonsede op af bjerget, fordi vi skulle nå tilbage til færgen kl. 14:30. Følelsen af at stå på toppen efter at have besteget bjerget, var ubeskrivelig, og udsigten blev lige 100 gange pænere og prikken over i'et var, at vi havde gjort det på 1,5 time, hvor man normalt bruger 2,5 time - wupwup, balder af stål! Efter at have nydt udsigten og en god cola, tog vi tilbage til Cape Town for at nå færgen til Robben Island. Da vi ankommer, får vi at vide, at færgen er aflyst.. øv, øv men en som et plaster på såret, købte vi en milkshake fra Urban Fruit, og det skal siges, at de er super gode!
I torsdags stod i hajernes tegn
Dette var endnu en dag, hvor vi var oppe, inden Fanden fik sko på (kl. 04:19). Til gengæld fik vi en rigtig morgenmad, efter vi ankom til The Great White House efter 3 timers kørsel. Med maverne fyldte drog vi ud for at se på hajer - hvidhajer! Efter 30 mins ventetid, som vi fordrev med mågebeskuelse, våddragtspåtagning (et større projekt) og forsyningsindsamling af snacks mm, dukkede den første haj pludselig op. Dette var en helt fantastisk oplevelse, en oplevelse som ikke blev mindre, da vi kom ned i buret, og blot var en håndsrækning var Den Store Hvide Haj. Som tiden gik, blev hajerne større og større, flere og flere og vildere og vildere. Vi nåede at se op til 10 forskellige hvidhajer, hvoraf de største var op til 4 og 5 meter lange. Den vildeste og største af alle hajerne var Rosie - allways an entertainer. Med en fed fornemmelse i maven over at have dykket med hvidhajer, sejlede vi ind mod land, og for at det ikke skal være løgn, dukkede der pludselig en stor Bright Whale op bag os - vildere bliver det ikke Samme aften skulle vi forlade Saltycrax, for så at flytte ind midt i centrum af Cape Town. Et helt andet hostel, en helt anden stemning, men til billige penge.
Fredag blev vores sidste dag i Cape Town/området, hvor vi, heldige som vi er, fik sneget os med på en tur til Cape point 5 min. før afgang, mens vi stadig stod med morgenhår og dårlig ånde. Alt forgik i lyntempo, og på forunderlig vis, nåede vi at blive færdige før tid. Vi fik både set sæler og pingvinger, men toppen af poppen var, da vi skulle mountainbike gennem et dyrereservat mod Kap Det Gode Håb. Her snuppede vi endnu engang - friske som vi er og med balder af stål - en hikingtur gennem klipper og bjerge op mod et kendt fyrtårn.
Selvom vejrguderne og tiden var imod os fra en start, nåede vi alligevel at se alt det, vi ville med undtagelse af Robben Island. Cape Town har været en bemærkelsesværdig oplevelse, og vi glæder so til at se og opleve mere af Sydafrika i løbet af de næste par dage, inden vi rejser videre ud i Verden.
- comments
OLeW lyder stadig vildt spændende. Er imponeret over jeres morgenduelighed. Fortsat god tur - som vi glæder os til at høre mere om. kh now
Karen Tilsted Villesen Hej Celine Alt vel fra Kastaniegården. Jeg har påskeferie med super solskin og let frostvejr. Det er skønt at læse om dine oplevelser. Nyd det. Både Syadrika og Australien er super skønne lande at besøge. Du har fortjent at nyde dine penge du tjente hos os, og at du vil arbejde igen i sommerferien. vi ses