Profile
Blog
Photos
Videos
Hvad vi ikke har set og oplevet siden sidst!
Det må siges, at Guatemala er noget helt, helt andet og vi gik fra den ene yderlig til den anden - Los Angeles Guatemala.
Det er som at træde tilbage i tiden, til et land som prøver at følge med udviklingen - wifi, biler og ATM-maskiner - men som er hæmmet af fattigdom og korruption. Hvis man sammenligner med Sydafrika, hvor rige og fattige bor dør om dør, så findes der kun skurvogns-container-betonlignende huse i Guatemala. Det var noget af en omvæltning, men på den positive måde, da man oplever en anden side af, hvordan Verden ser ud og møder mennesker som intet materielt ejer, men som stadig er villige til at give og hjælpe.
Efter en enkelt nat i Guatemala City drog vi videre til Antigua.
Antigua er en hyggelig by med et befolkningstal på ca. 35.000, og den byder på musik og mange sælgende folk - hvilket er blevet hverdag for os - i byens park og på gader og stræder. Der var en god stemning, og vi fik rig mulighed for, at se på de forskelige boder som bød på en masse tingel tangel. I omegnen af Antigua tårner 3 aktive vulkaner op og grundet disse, ligger der en stor og tyk askesky hen over byen. Kombinationen af aske og forurening giver en massiv tåge, som gør det svært for solen at skinne igennem. Det var et mærkeligt syn, og vi undgår at tænke på, hvad vi har gået og indåndet. Udover nogle dage som blev brugt på ruinjagt, chokoladesmagning og et chokolademuseum - kraftig overdrivelse - tog på Pacay Volcano Trek. Vi lagde os i spidsen, satte tempoet og tog røven på vores guide - bare fordi vi er fra flade Danmark, så kan vi godt bestige vulkaner ;) Som en velfortjent belønning for vores anstrengelser, fik vi lov til at riste skumfiduser over de varme klippehuller - namnam! Udover dette gik vi på opdagelse i det størknede lava, og fandt andre varme huller og klippeformationer. Som prikken over i'et kunne vi løbe ned af vulkanen - aldrig har løb været sjovere.
Efter tre dage i Antigua var det tid til at tage videre til Panajachel. Her ventede os en overnatning hos en lokal maya familie, hvilket var en helt unik oplevelse at komme helt tæt på en anden kultur! For at komme fra Panajachel og ud til den lille landsby, hvor familien boede, skulle vi med de såkaldte "chicken bus". Dette var næsten en oplevelse for sig, da ordet dækker over: smækproppede busser, utålmodige chauffører og et risikofyldt bagagesats. Ud til landsbyen, det kom vi, og vi blev taget pænt imod af Marchel og Ingrid, som var mor og datter. Familien bestod herudover af Daniel og Daniel (jr) - sønnen bliver altid opkaldt efter faderen, hvis vi forstod det korrekt, da familien (udover Daniel) kun snakkede spansk og landsbysprog. Det er generelt for mayafamilier, at kvinderne og deres døtre går klædt i deres nationaldragter. Familien her var ingen undtagelse, og vi fik også lov til at være mayaudklædt for en aften. Et traditionelt måltid består af ris, bønner og majstortillias (de er sværere at lave, end de ser ud til), og det smagte rent faktisk godt, selv til morgenmad. Vi havde valgt at tage 1,5 dag i Panajachel, og efter vores afsked med familien, brugte vi resten af dagen på en bådtur. Vi besøgte tre små byer, som alle har det tilfælles, at det går 70 grader op... hver gang! I en af byerne tog vi os en lille tur i en tuc-tuc taxi - scooter med overdækket vogn - og selvfølgelig prøvede de at lokke os på en sight seeing tur, men så nemt gik det ikke. Vi holder fast i vores penge :)
Næste stop på vores færd var Lanquin. En by in the middle of no where og med to timers kørsel til nærmeste ATM og wifi. Vi indlogerede os på Zephyr Lodge i et private room - alt andet var booket bortset fra hængekøjerne - og med den skønneste panorama udsigt over junglen! Herfra tog vi på Chemuc Champey - aka grotte og vandhulstur. Vi lagde hårdt ud med grotten, hvor der både skulle svømmes, klatres, hoppes og rutsjes - alt sammen med et stearinlys i hånden. Det var sjovt og stemningen var god blandt os alle. Efter vores udforskning af grotten var det tid til tarzansving og hop. Celine klarede tarzansvingen på eleganteste vis, Cecilie lidt mere elefant... Lad os bare sige, det gjorde ondt ;) Herudover skulle der hoppes fra en 15 meter høj "bro" - sikkerhedskravene er ikke helt de samme som i Danmark. Cecilie var mættet med efterveer fra sidste hop, så Celine tog udfordringen op alene. Nu var det tid til afkøling i de lækre og solbelyste vandhuller, MEN først skulle der lige bestiges endnu et bjerg for at nå op til udkigsposten over vandhullerne - varmt og hårdt, men det hele værd, da vi langt om længe kunne springe i vandet og hoppe, rutsje og springe fra sø til sø. Det var en mega fed tur, og vi afsluttede med BBQ og drinks sammen med de andre deltagere.
Flores det blev og herfra tog vi ud til Tikal. Vi havde en sød lille guide som selv dyrkede mayatroen, og derfor havde nogle spændende fortællinger. Det var imponerende at se, hvad man dengang var i stand til at bygge. Oplevelsen blev ikke mindre af, at vi fik lov til at kravle rundt på ruinerne - dem hvoraf ingen endnu er faldet ned fra...
Reggae, "yarh maaan", chill, "what's the time ? - eleven fifty nine", Bobby, weed, rum punch, turkis og krystalklart hav, tjaaaa.... Det er bare Caye Caulker, og vi elsker det! Vores tid på Caye Caulker er den rene idyl og afslapning - sagt med andre ord: vi dovner og laver ikke en skid, bortset fra at dyrke solen, snorkle og dykke. I et rent sammentræf endte vi på samme Hostel (Dirty McNasty) som to af deltagerne fra Chemuc Champey turen, og de lokkede os med på en heldags snorkeltur, hvor vi fik set søkøer, nurse sharks, havskildpadder og pigrokker og selvfølgelig et væld af farverige fisk. Det var en god dag med masser af vandpjaskeri, sol, mad og rum punch. Vores anden oplevelse med havverdenen var The Blue Hole, hvilket er et hul/krater omringet af koralrev. The Blue Hole er hovedattraktionen og oftest årsagen til, at folk tager til Caye Caulker. Ifølge Celine var det en fed oplevelse som heldigvis indebar revhajer - nogle mere nysgerrige end andre - samt fascinationen af, at blive opslugt af dybet aka TBH og svømme langs "koralklipper" - go home Great Barrier Reef - det når ikke Caribbeans krystalklare vand eller dets koralrev spækket med marine liv til sokkeholderne. Desværre for Cille blev hun øreskadet, og kunne ikke trykudligne, hvorefter hun måtte gå op på båden - det er den dyreste sol, morgenmad og frokost, hun længe har fået!
Og til alle jer derude: Haa' det godt min ven, vi ses jo snart igeeeen :)
- comments