Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Alle
Så er det vidst på tide at opdatere jer med hvad det er der foregår - nu har vi nemlig fået nogenlunde styr på det selv.
Sagen er den, at da vi kom tilbage til Salinas fra Potosi var alle vores planter døde. Der var fire planter tilbage ud af 9*40 huller hvor der gerne skulle være 3 planter i hvert hul (det har der dog aldrig været…). Problemet var at det ikke havde regnet. Regntiden var på det tidspunkt en måned forsinket, og det havde heller ikke regnet i november hvor det plejer at regne en lille smule. Den projektansvarlige, Freddy, mente desuden også at det skyldtes skadedyr (hovedsagligt lamaer). Jeg skriver dette i et forsøg på at få en lille smule oprejsning, for det føltes sgu lidt som et nederlag at det hele var stendødt. Men jeg var nede og kigge på Vladimirs forsøg som ligger ved siden af vores og der var heller ikke en eneste plante, så det er altså ikke kun os! Freddy sagde i øvrigt også at de fleste bønder har marker mere end et sted, og har på den måde lidt risikospredning sådan at de ikke er helt på skideren hvis det ikke regner i Salinas. Det var meget rart at høre. Nå, men så skulle vi jo finde ud af hvad vi SÅ skulle. Og efter at have ventet i hvad der føltes som flere år (men måske var 5 dage) tog vi til La Paz for at tage sagen i egen hånd. Vi fik snakket med Proinpa som er den anden samarbejdsorganisation hernede og aftalt at vi skal besøge deres projekt i Chacala (som er tæt på Uyuni) og vises rundt nogle dage. Vi skal ikke lave vores eget forsøg, dels pga. mangel på tid, dels fordi de ikke har noget der matcher det vi har gang i. Så vores opgave kommer til at indeholde lidt mere litteratur studie end først antaget, men det er jo det der kan ske når man laver projekt i et land som Bolivia. Helt galt er det dog ikke, vi har fået nogle resultater på spiring (og vi tror rent faktisk også at de viser noget… signifikant!!!) og derudover en ordentlig en på opleveren ved at bo derude.
Efter et par dage i La Paz (som vi efterhånden synes vi har set nok af) tog vi en hurtig beslutning og købte en busbillet til Arica i Chile. Vi skulle nemlig krydse grænsen inden den 9. så det kunne vi jo lige så godt få gjort. Så vi tog til Arica og krydsede grænsen fuldstændig problemfrit, vagterne syntes endda jeg var sød (jeg kunne se det på ham der tjekkede min taske for han smilede sådan til mig bagefter (og det var altså ikke fordi han havde rodet i mit undertøj eller sådan noget) og ham der tjekkede Idas taske spurgte om jeg var hendes veninde og sagde "que linda" da hun sagde ja. Hæh! Fedt at kunne charme chilenske vagter efter at have været oppe før fanden fik sko på og hverken have været i bad eller taget make up på! Kan i øvrigt lige tilføje at de tjekker tasker for at se om man har plante/dyre-materiale eller jord med over - det er de totalt hys med. Det er altså ikke fordi de troede vi smuglede stoffer.
Arica er en skønt, døsig stillehavskystby med middelhavsstemning men ligger ikke desto mindre på grænsen af verdens tørreste ørken. Vi fik at vide at det i gennemsnit regner 5mm om året. Er der nogen der kan fortælle mig om det er en røver? Vi boede på et hyggeligt hostel med en latterligt aggressiv kat, Nino, som den sidste nat hoppede ind af vinduet og op i min seng så jeg blev afsindigt forskrækket. Den gjorde det to gange og bed og kradsede mig ud af min seng så jeg endte med at kalde den for en f***ing møg-tiger til Idas store underholdning og nærmest måtte pakke den ind i mit tæppe for at få den ud af døren. Bortset fra at kæmpe med katten brugte vi tiden i Arica på at bade, blive solskoldet ved stranden og slentre rundt i byen. Vi var der en fire dage for lige at finde ud af hvad vi så skulle. Svaret blev at tage til Cochabamba (i Boliva) og derfra videre til Santa Cruz for at arrangere jungletur. Så nu er vi i Cochabamba efter endnu en problemfri tur tilbage over grænsen. Det er helt skørt at det var været så let at krydse grænsen - vi har hørt alle mulige historier fra andre backpackere om at de blev afpresset penge for at komme ind i Bolivia, så vi føler os ret heldige.
Ja, det var vidst det jeg kunne berette. Next up: Santa Cruz og forhåbentlig en overlækker jungletur. Hyg jer derhjemme og ha' det rigtig godt.
Cecilie
- comments