Profile
Blog
Photos
Videos
Nha trang
(D. 23/2) Vi ankom om aftenen til Nha Trang, så vi besluttede os for at tage en taxa til centrum, da det var blevet mørkt og da vi ikke kunne finde nogle busafgange. Vi havde fået aftalt en fast pris hos en kvinde, som bestilte taxaturer fra lufthavnen. Derefter dobbelttjekkede vi den aftalte pris hos taxachaufføren (som man ofte skal for ikke at blive snydt), som lød til at have forstået det. Men da taxameteret oversteg den aftalte pris med omkring 60 kr., blev Christopher lidt tosset på ham, men vi endte da også med at få det til den aftalte pris. Tror vidst hellere ikke at chaufføren skulle prøve på at snyde os den dag, da det var en af de dage, hvor vi var trætte og begge havde en kort lunte ;-).
(D. 24/2) Nha Trang er som sådan ikke en by, man tager til for at opleve den Vietnamesiske kultur og historie, men mere et sted som bliver brugt til badeferie og afslapning, da byen er kendt for dens flotte strand og er derfor meget præget af turisme. Det var egentlig planen, at vi skulle tilbringe to afslapningsdage i solen, inden vi tog videre nord på. Men da vi vågnede, havde Tina ud af det blå pludselig fået begyndende udslæt, vi tænkte det var nældefeber og at det kunne gå væk ved hjælp af Benadryl. Om aftenen blev det så endnu værre, da hun nu havde udslæt over hele kroppen, og pillerne som vi havde købt på apoteket ikke virkede. Vi valgte derfor at tage på hospitalet, som lå 5-10 minutters gang fra hotellet. Her blev Tina endnu engang indlagt og måtte have drop med større dosis antihistamin for at fjerne udslættet. Lægen blev hurtig klar over, at dette måtte skyldes den antibiotika, som hun havde fået fra forrige sygdomsforløb, evt. fordi hun ikke kunne tåle det.
Efter 5 timer på hospitalet blev Tina endelig udskrevet. I mellemtiden havde Christopher været ude for at hente pizza - om var meget tiltrængt efter en dag med MEGET LIDT mad. Da så vi kom hjem på værelset, var pizzaen blevet invaderet af myrer. Her stod vi så kl. 01 om natten uden mad, og Tina som var ved at eksplodere af raseri. Så var gode råd dyre, den eneste bar der havde åbent var ved at lukke. Heldigvis var de så søde, at de ville holde åbent for os, så Tina kunne få sin mad :-).
(D. 25/2) Antihistaminen havde hjulpet og udslættet var blevet meget bedre. Vi valgte derfor at tage på stranden for at nyde havet og lidt solbadning, formentlig nok for sidste gang på denne rejse.
Vejret var igen pragtfuldt og varmegraderne oversteg de magiske 30 grader.
På stranden stødte vi ind i en flink Belgier, som vi snakkede med om løst og fast, bl.a. hvor sjovt det er, at de har højtalere placeret på stranden, som hele tiden fortæller en, hvor godt tilpas man føler sig, som en eller anden "hjernevaskelses-seance". Imens nød vi nogle øl på stranden samt noget lokalt mangobrød, inden vi skulle videre med natbussen til Hoi An, som ville tage 12 timer.
- comments
Søs Tina, er det en studietur for at se på hospitaler? :-)) godt du har det bedre, og fik noget mad. ;-)
Tina frost Ja jeg skal jo lige se hvordan standarden er de forskellige steder :-D