Profile
Blog
Photos
Videos
(D. 14/2) Selve flyveturen fra Penang til Langkawi gik fint, den var meget kort, kun 30 min var vi i luften, grundet den korte afstand mellem de to øer. Selve ventetiden i lufthavnen var nok det værste, da det ikke var særlig fedt at være syg et offentligt sted, hvor det vrimlede med folk og hvor man sad elendigt. Heldigvis stødte vi på en sygeplejerskestuderende fra Köln, som vi havde mødt tidligere i Penang. Hun gav Tina en stærk "sygepille", som da også sagde Spar 2 - godnat til Tina!!!
Det lyder nok lidt mærkeligt at flyve i kun en halv time, men det kunne faktisk godt betale sig økonomisk set, da det var billigere end at tage båden eller andre former for transportmidler.
Efter den korte flyvetur ankom vi til vores B&B om eftermiddagen, hvor Tina sov den resterende dag. Imens var Christopher på farten efter vandmelon og vand/sodavand, som Tina havde efterspurgt. Efter at havde vadet gaderne tynde, fået klippet håret og holdt romantisk Valentins middag med sig selv, var den dag gået!!
(D. 15/2) Tidligt næste morgen måtte vi tage en tur på hospitalet, da jeg havde fået det værre i løbet af natten. Det var et fint nok hospital, som vores Tyske "veninde" også havde tjekket på nettet i forvejen. Lægen var flink, kunne tale fint Engelsk, så han forklarede, at det nok var noget madforgiftning. Jeg fik derfor nogle piller mod mavesmerter osv. og skulle derefter have drop på grund af væskemangel. Derefter så vi egentlig ikke mere til lægen, og herfra var det lidt svært at kommunikere med sygeplejerskerne, da de kunne MEGET LIDT Engelsk. Jeg lå der kun i 2-3 timer og havde faktisk fået det meget bedre, så jeg troede egentlig bare, at jeg skulle tage et par piller til, de efterfølgende dage. Men det endte med, at jeg fik en recept på 5 forskellige slags piller, hvor nogle skulle tages 3 gange dagligt, nogle 2 gange dagligt, andre dobbelt dosis, nogle før maden og en helt tredje efter maden. Blev godt og grundigt forvirret og selvom vi begge to var der til at høre hvordan og hvorledes, var der lige pludselig meget, der skulle holdes hoved og hale i. Da jeg i forvejen ikke er helt begejstret for at proppe mig med medicin og diverse piller, havde jeg det ikke helt godt med situationen, men vi fik da slået det hele op på nettet, for at se hvad det nu også var for noget. Man kan sige, at de næste par dage blev lidt mere rutinemæssigt planlagt, hvad angik vores måltider, som nu skulle passe ind til alle de piller.
Da vi vendte tilbage fra hospitalet ved middagstid, spiste vi lidt frokost og tog på stranden for at slappe af og nyde lidt af det gode vejr.
Langkawi har mange flotte sandstrande, hvor vi boede tæt på den der hedder Pantai Cenang. En lækker strand med helt hvidt og fint sand, hvor man kan nyde en dukkert i det marineblå hav, så klart og funklende, at man normalt kun ser dette på film. Fra stranden har man en fin udsigt til nogle af de andre små øer, som ligger længere ude i havet. Faktisk er Langkawi en ø-gruppe bestående af 99 øer, hvor vi boede på hovedøen Pulau Langkawi. Ikke nok med at der er en masse smukke strande, er Langkawi også kendt for sin frodige jungle og utallige vandfald.
Efter vores strandtur begyndte Christopher at virke lidt utilpas og fik hurtigt de samme symptomer som jeg havde, han ville dog lige se det an natten over. Inden vi gik i seng, fik han en pille mod mavesmerter, som vi havde fået med fra hospitalet, hvilket også hjalp ham igennem natten.
(D. 16/2) Næste morgen måtte vi en tur på apoteket, da vi havde undersøgt, at man kunne købe de samme piller på håndkøb, som vi fik fra hospitalet. Tror vi levede af frugt de mange efterfølgende dage, da deres lokaleretter ikke var så fristende mere, eftersom vi begge var blevet syge af dem.
(D. 17/2) Denne dag blev også en ren afslapningsdag. Selvom vi begge havde fået det bedre, var vi dog stadig en smule medtaget. Vi valgte derfor ikke at tage på nogle ture, da vi gerne ville være i nærheden af vores hjem, hvis nu der skulle opstå en SOS :-D. Vi tilbragte derfor endnu en dag på stranden og tog til øens storcenter, 5 min fra hvor vi boede. Om aftenen bookede vi en tur til noget "ø-hopning". Lidt af et sats eftersom vi begge ikke var helt på toppen endnu, men det kostede ikke så meget, så hvis vi blev nødt til at aflyse det, ville det ikke være det største tab.
(D. 18/2) Vores tur rundt på øerne bestod af en bådtur, hvor vi blev sejlet rundt til nogle af de omkringliggende mindre øer (3 stk.). Den første ø vi var på, kaldet Pulau Dayang Bunting, skulle man igennem en jungle med vilde nysgerrige aber, ind til midten af øen, hvor man derefter kommer til en ferskvandssø omgivet af limstensklipper, med rig mulighed for badning. Den 2. ø vi kom til, så vi ikke så meget af, da hovedattraktionen var selve ørnene der fløj om ørerne på os, når de blev fodret fra båden. Dernæst sluttede vi turen af på den sidste ø, som havde en mere privat strand og en smuk udsigt.
Om aftenen tog vi på en 6 timers romantisk cruisetur i en katamaran. Vi havde en skøn aften, hvor vi fik all inclusive af mad og drikke, samt havde en ret så opfindsom jacuzzi: et net som blev slæbt hen ad vandet fra bagenden af båden (se billede fra vores album), og hvor man skulle hoppe ud fra siden af båden og svømme hen i nettet. Her kunne man så sidde og nyde en kølig øl eller en anden lækker drink :-). Efter lidt jacuzzi-tid og nogle bajere, så vi solnedgangen og dansede resten af aftenen :). Vores bartender var en hyggelig fætter, som havde et rigt humør og sørgede godt for os. Ellers var båden generelt fyldt med en masse søde mennesker fra forskellige lande, som vi havde en hyggelig aften med.
(D. 19/2) Vi fløj videre til Kuala Lumpur ved middagstid (en lille mellemlanding inden turen går til Vietnam d. 20), hvor vi tilbragte den sidste dag i det Kinesiske nytårs tegn. En stille og rolig dag hvor vi fik lidt dejligt mad, desværre var der intet fyrværkeri. Lidt skuffende, da vi havde forventet et stort show.
- comments