Saa er det tid til vores foerste blogindlaeg.

Vi floej fra Danmark soendag klokken 6.00, og skulle mellemlande i Amsterdam og Atlanta foer vi endte her i Bogotá. Vi kom desvaerre ikke her til helt uden problemer, for i Kastrup fandt vi ud af at vi manglede en ESTA for at kunne mellemlande i USA. Heldigvis fik vi det ordnet og kom med flyet. Da vi saa endelig landede i Bogotá klokken 21.00 lokal tid (4.00 i vores hoveder), var vores Bagage ikke kommet med fra Atlanta. Det var en lidt haard nyhed at faa paa det tidspunkt, men heldigvis kom vores tasker med flyet dagen efter og blev koert ud til os, saa vi fik det mandag nat.

Bogotá er en fantastisk by, og vi bor i La Candelaria, som er det gamle kolonikvarter. Det er utroligt hyggeligt med smaa enetagers huse der er malet i alverdens farver, og som snor sig ned ad byen oestlige bjergside. Der er hele tiden noget nyt at se pa naar man gaar i gaderne, saa man bliver let distraheret, hvilket er farligt i en by hvor der stort set ikke findes faerdselsregler, og som er fyldt med scootere, minibusser og taxier der ikke holder tilbage for noget. Byen har utroligt meget forskelligt at byde paa, og da vi forleden valgte at gaa lidt laengere mod vest endte vi i et omraede hvor der var fyldt med smaa butikker og boder, hvorfra det vaeltede ud med musik og raab, og gaderne var proppet med mennesker selvom det var en tirsdag formiddag.

Selvom vi har brugt meget tid paa at udforske byen, har vi kun set en broekdel af den. Hvor stor byen virkelig er fik vi et indtryk af, da vi i dag tog med en meget stejl sporvogn op paa toppen af bjerget til oest for byen, hvorfra man kan se ud over byen, der straekker sig lige saa langt ud til alle sider som oejet kan raekke.

I gaar besoegte vi en saltmine, der ligger 50 km uden for byen. Inde i minen var der blevet bygget en kaempe katedral ud af bjerget, som bestaer hovedsageligt af salt. Vi tog bussen ud til minen, men halvvejs ude af byen hoerte vi en ordentligt brag, og fandt ud af at det var et af bussens daek der var eksploderet. Heldigvis er Bogotá fyldt med politi paa et hvert gadehjoerne som tilsyneladende hjaelper til med alt, og det varede ikke laenge foer de fik os guidet over i en anden bus.

Efter nogle fantastiske dage i Bogotá, tager vi i morgen tidlig nordpaa, med kurs mod den karibiske kyst. Men foerst tager vi et stop i San Gil, hvor der skulle vaere gode muligheder for river rafting, mountainbiking, rock climbing og en masse andre vilde ting med seje engelske navne.

Det var alt for denne gang, vi har det godt og glaeder os til at komme videre paa vores rejse.

Masser af kaerlige hilsner! Ida og Christoffer

Ps. Billedet er ikke vores - Vi prover at laegge dem paa Facebook i stedet