Profile
Blog
Photos
Videos
Alice Springs 12/5
Vi stod op kl. 2, virkelig ikke meget søvn vi fik! Var totalt bombet og havde stadig ondt i hals og ører og forkølelsen var ikke blevet bedre. Men Marie-Louise havde det absolut meget værre! Hun havde feber oveni. Inden vi tog af sted kl. 3 mødtes vi lige med nogle fra gruppen, som stadig var oppe efter at have festet hele natten. Vi skulle først flyve 6.15, men vi havde fået at vide, at det var bedst at være der 3 timer før, for alt kunne ske i Sydney Lufthavn. Vi tog en taxi og ankom så til lufthavnen kl. lidt over 3. Men lufthavnen åbnede fandme ikke før kl. 4!!! Så vi måtte bare sidde i en time ude i kulden og pivfryse og vente! Nå, men vi fik checket ind osv. Og jeg fandt ud af, at der var gratis wi-fi i lufthavnen, så fik da lige skypet lidt med først Anders og så mor og far.
Vi fløj i ca. 2 timer, ankom så til Adelaide, ventede 2 timer, fløj igen 2 timer og ankom endelig til Alice Springs omkring kl. 12. Der var gratis shuttlebus til vores hostel, så det var en glædelig overraskelse. Da vi ankom, ville Marie-Louise gerne til lægen, for hun havde det så dårligt. Vi sad så på hospitalet til omkring kl. 15. Det var godt nok synd for hende. Derefter gik hun hjem, og Katja og jeg gik ind til byen. Alle butikkerne lukkede kl. 15, så vi nåede ikke at kigge i nogen af dem. Øv. Nå, men vi havde besluttet os for, at vi skulle smage noget australsk kød, så vi fandt en god, men dyr restaurant. Vi fik dog -20% fordi vi bestilte bord inden kl. 18 og spiste inden kl. 19. Så det var jo kanon. Vi delte et hvidløgsbrød til forret. Til hovedret delte vi en kæmpe tallerken med kænguru, krokodille, kamel og barramundi (fisk). Det smagte heeeelt vildt godt!! Godt at vi delte, for der var simpelthen så meget mad! Bagefter gik vi hjem i bad og i seng.
13/5 OUTBACKEN
Kl. 3.30 i nat tog Katja med Marie-Louise på hospitalet fordi hun næsten havde 40 i feber og havde det så dårligt. Jeg stod op kl. 5 og de var stadig ikke kommet tilbage. Jeg pakkede alle Katjas ting, for de skrev at de ville være tilbage kl. 6, der hvor vi ville blive hentet af bussen. Rillo følte at hun var for dårlig til at tage med, så hun ville flyve tilbage til Sydney. Det var virkelig synd for hende.
Så tog Katja og jeg på tur. Vores guide hed Ben og vi var 21 i gruppen. Nogle unge, nogle ældre. Vi skulle køre i 5 timer. Man kunne virkelig fornemme at vi var langt ude i outbacken, ødemarken, ude i ingenting. Rød jord, mere jord, mere jord, lidt buske, lidt træer, noget græs og én vej der bare fortsætter og fortsætter. Vi faldt også lidt i søvn.
Efter den 5-timers køretur var vi ved Kings Canyon. Her var vi på en 6 km hike. Det tog lidt over 3 timer. På halvvejen kom vi forbi The Garden of Eden, hvor nogle badede i et lille vandhul. Der var generelt super flot. En helt rød Canyon der bare kommer ud af ingenting. Der er jo ren ødemark overalt!
Efter det kørte vi i lidt over 2 timer. Det er jo ingenting herude. Det var efterhånden blevet pænt koldt og en smule mørkt. Vi skulle så ud af bussen og samle grene/brænde til bålet om aftenen. Vi kørte så 8 km videre og drejede af den store vej ned på en lille rød grusvej. For enden af den var der en bålplads og omkring den skulle vi sove. Blev inde i bussen indtil de andre havde tændt bålet, for det var simpelthen så koldt. Jeg troede jo ikke det var koldt i Australien!!! :P
Omkring kl. 21 var der mad, som selvfølgelig var blevet lavet på bålet. Det var nu ret lækkert. Ris, grøntsager og chilli con carne. Omkring kl. 22 puttede vi os ned i vores soveposer og så i vores swag. Swag = en sovepose med en madras i bunden. Så kunne vi ellers bare ligge der og kigge på stjerner. Har aldrig set sådan en flot stjernehimmel før! Det var SÅ tydeligt hvor mælkevejen gik! Helt utroligt! Om natten blev det ret koldt, selvom jeg havde alt mit tøj på. Men klarede den da heldigvis. Måtte bare putte mig godt ind under soveposen.
14/5 Outbacken (Uluru/Ayers Rock)
Vågnede engang i mellem i løbet af natten. Stjernehimlen blev bare flottere og flottere! Der var jo INTET lys omkring, så man kunne se alt!
Blev vækket kl. 5.15 mens jeg ellers lige lå og sov så godt i min swag. Månen var kommet frem på himlen og lyste op, så der var ikke ligeså mange stjerne som i nat, men det var stadig flot! Og koldt! Vi havde en halv time til at pakke det hele sammen og så kørte vi af sted. Vi kørte i ca. 2 timer og ankom så til Ayers Rock Camping eller noget i den stil. Der var toiletter med skyld!! Og bad! Vi tog et bad, bare lige for at få varmen. Bruseren var bare ret dårlig og lav. Hm.
Jeg blev til gengæld glædeligt overrasket over morgenmaden. Cornflakes og toast og jeg ved ikke hvad. Simpelthen godt. Efter maden kørte vi ca. 40 min. Ind til Kata Tjuta National Park. Der var utrolig flot. Vi ankom så til Kata Tjuta som betyder "mange hoveder" på aboriginal-sprog. Det var en masse røde sten formet som hovedet.
Vi gik så en 7,4 km hike. Det tog omkring 3,5 timer. Vi startede med at have lange bukser på, men vi smed efterhånden mere og mere, for temperaturen steg ret hurtigt og kraftigt. Da vi kom tilbage fra hiken var der frokost. Wraps.
Derefter kørte vi så videre til Uluru (Ayers Rock) Visitor Center. Her var vi i en time hvor jeg læste en masse om Ulurus historie og Anangu (aboriginal-stamme)-folkets læren og levevis osv. Der var rigtig meget om, at de er så kede af, at folk klatre på stenen. Det er også lidt respektløst synes jeg J.
Så kørte vi helt tæt på Uluru. Vi gik to ture omkring den. Helt vildt at det bare er én stor sten. Senere kørte vi lidt længere væk fra den så vi kunne se solnedgangen. Vi spiste aftensmad mens vi så solen gå ned. Det var ret primitivt. Alle de andre omkring os, asiatere stod lige ved siden af os omkring et bord med hvid dug og drak champagne. Snyd altså! Men vores var nu også lækkert. Det var vildt flot at se stenen skifte farve efterhånden som solen gik ned. Man kunne bare ikke rigtig fange det på kamera. Det er flotte billeder, men slet slet ikke som i virkeligheden! Det var godt nok en oplevelse! Essensen af Australien! =)
Da solen var gået ned kørte vi tilbage til "campingpladsen", lavede bål, rullede vores swag ud og så klar til at sove. MEN der var fandme en mus der kravlede rundt imellem mig og Katja. Det var sååå klamt! Tror vi fik den skræmt væk, men det er ikke til at sige om den også har været der i løbet af natten. Vi prøvede virkelig også på, at pakke os godt ind, så den ikke hoppede ned i vores soveposer.
Faldt endnu engang i søvn under millioner af stjerner!
- comments